Jeg kan ikke give slip på min utro eksmand

Maria har svært ved at give slip på sin eksmand, der var hende utro

# LÆS MARIAS SPØRGSMÅL HER:

Hej Stine

Jeg blev skilt for et år siden, efter mange år, hvor det gik frem og tilbage.

Egentlig ville jeg være blevet i ægteskabet, men min mand fandt en anden kvinde, som han havde en affære med.

For at løse vores problemer gik vi i parterapi. Under terapien fandt jeg ud af, at han stadig så den anden kvinde.

Vi prøvede alligevel, men til slut sagde han stop, og flyttede sammen med hende. De er stadig sammen i dag.

Jeg kan sagtens være fornuftig og sige til mig selv, at jeg ikke skal være sammen med en mand, der har opført sig så dårligt. Samtidig tænker jeg også, at måske skulle jeg have gjort noget anderledes. Man er jo 2 om et forhold, og han må have manglet noget fra mig.

I bund og grund vil jeg stadig gerne finde sammen med ham. Vi har 1 søn sammen, og samarbejdet her går egentlig godt, selvom jeg har svært ved at rumme min mands nye kæreste.

Jeg forsøger at skjule det. Jeg synes nok også, at det er nemmere at være vred på hende, end på min mand og min søns far.

Selv om jeg kan sagtens se, jeg skal videre, hænger jeg fast.

Jeg har ikke været sammen med andre mænd eller datet efter skilsmissen, da jeg har det som om, jeg er utro.

Når jeg læser mit brev, kan jeg sagtens forstå, hvis andre tænker, at jeg er svag og ikke siger fra. “Kom nu videre” som mine veninder siger. Men jeg har simpelthen så svært ved det!

Kan du give mig et skub eller et godt råd?

Kærlig hilsen Maria

# LÆS MIT SVAR HER:

Kære Maria

Tak for dit spørgsmål!

Du fortæller, at dine veninder skubber på dig og opfordrer dig til at komme videre. Her berører du noget virkelig centralt, når vi taler skilsmisse. Det kan være så svært at se dem, som vi holder af, have det svært. Derfor kommer vi nemt til at skubbe på dem for at få dem til at gøre det, som vil få OS til at få det bedre. Hvis du nu hurtigt blev glad igen, så ville det være dejligt for dine veninder – de savner måske den glade Maria, du før har været og trænger til at være sammen med hende igen?

Men sådan fungerer det desværre ikke i en skilsmisse.

Du kan ikke forcere den tid, det tager. Ved du, at tommelfingerreglen er, at det tager 2 år fra I er flyttet fra hinanden, til det kan forventes, at du er landet nogenlunde på benene igen? To år! Det er lang tid!

Så kære Maria, der er slet ikke tale om at være svag eller lade sig skubbe omkuld. På ingen måde!

En skilsmisse er en af de voldsommeste livskriser, du kan komme ud for.

Du har et stort arbejde foran dig: Du skal først og fremmest sørge over det, du har mistet: Den intakte familie, tid med børnene, tab af livspartner og den fortrolighed, I har haft sammen.

Desuden skal du finde dig til rette i den nye tilværelse, som du har ansvar for at bygge op – alene!

Du skal vænne dig til at træffe beslutninger på egen hånd – beslutninger, som du har været vant til at være to om at træffe. For slet ikke at tale om at støtte og hjælpe jeres søn til at finde sig til rette og bearbejde sin sorg. Hertil kommer praktiske opgaver i forbindelse med flytning, ændringer i økonomi samt ændret forhold til venner og eks-svigerfamilie.

Prøv om du kan give lidt slip på tankerne om, hvad du kunne have gjort anderledes.

Du er, hvor du er, og din eks er sammen med en anden lige nu. Det er helt naturligt at forsøge at søge efter årsager til, og svar på, hvor det gik galt, og dermed også spekulere i, om du kunne have gjort noget anderledes.

Svaret er, at ja du kunne måske godt have gjort nogle ting anderledes.

Mit bud er dog, at der er en god årsag til, at du gjorde, som du gjorde. Måske var du mest tro imod dig selv på lige netop den måde, du valgte at agere? Ud af dit brev læser jeg, at forholdet bølgede frem og tilbage i lang tid. Hvis du oprigtigt havde ønsket at gøre noget anderledes - og ikke udelukkende behage din eks, så han blev hos dig. Så er jeg sikker på, du havde gjort det.

Måske kan du finde roen i, at du har handlet i overensstemmelse med den, du er?

Jeg håber, mit svar har givet dig (og dem omkring dig) en større forståelse for, at det tager lang tid at komme igennem en skilsmisse. Du skal også nok komme igennem.

Kærlig hilsen Stine