Gruppe for dig i skilsmisse

Mød fem andre der ved nøjagtigt, hvor det gør ondt at blive skilt!

Kender du det her:

  • Samarbejdet om børnene er problemfyldt.
  • Andre har svært ved at forstå, at du ikke bare kommer videre.
  • Du forsøger at skabe afstand til din eks og finde en god måde at kommunikere på.
  • Ofte kommer du til at give efter for din eks’ luner – for at gøre skilsmissen så smertefri for dine børn som muligt.
  • Din eks har muligvis narcissistiske træk.
  • Du er lige blevet skilt eller mangler redskaber til at lægge din flere år gamle skilsmisse bag dig.
  • Du vil gerne møde andre, der også kan tvivle på om det, de gør, er det bedste for børnene – både nu og på længere sigt.

... så er gruppen for dig!

Bliv stærke sammen i skilsmissegruppen

I gruppen kan du få luft for din frygt og dine bekymringer.

Alle skilsmisser er forskellige og ingen rammes helt ens. Så tilsammen har I en række resurser, som I kan deles om.

Sammen er I stærke!

Jeg ved, hvor nemt det er at stirre sig blind på alt det, der er svært. I fællesskabet her får du hjælp til at finde de muligheder, der ligger foran dig - og mærke de styrker, du har.

I gruppen vil du opleve, at du ikke er alene om at have det, som du har det. At kunne spejle dig i de andre gruppemedlemmers historier vil få dig til at føle dig bedre tilpas - fordi du lærer af dem, og de lærer af dig. For I vil have forskellige erfaringer, som I kan smide i én stor pulje, I alle trækker på.

Jeg ved, at du med den her gruppe kan opleve at blive mere tilfreds med dit liv, som det ser ud nu. At fællesskabet her vil føles som et sikkerhedsnet og et sted at høre til på et svært tidspunkt i dit liv, hvor dem omkring dig måske ikke helt forstår, hvad du gennemgår.

Skilsmissegruppe i Århus ved Parterapeut og psykoterapeut

Hvem er mødeleder for skilsmissegruppen?

Mit navn er Stine Marie Zink og jeg er parterapeut og psykoterapeut med klinik i Højbjerg ved Århus.

Jeg blev selv skilt efter 17 års samliv og stod med to små børn på hhv. fire og seks år.

At blive skilt kan være en traumatisk oplevelse og jeg vil gerne hjælpe dig (og dine børn) med at komme så smertefrit igennem som muligt.

Jeg har haft tusindvis af samtaler om skilsmisse, så jeg har efterhånden været ude i alle kringelkroge af skilsmisse.

Med mig som gruppens facilitator er du sikker på, at det ikke bare bliver hyggesnak og luftning af frustrationer. Du ved, at du får brugbare redskaber med dig hjem - hver gang!

"Man kan have lyst til bare at tale grimt om sin eks. Sad vi som gruppe uden dig, ville vi nemt komme til at dyrke det. Du sætter fingeren det rigtige sted og knytter kommentarer, som virkelig flytter os til et bedre sted."

"Jeg oplevede flere gange, at ingen af os i gruppen havde svar på en problemstilling. Der har du lige den erfaring, der skal til: Du kommer med guldkorn og giver et andet perspektiv på det svære, vi står i."

"Allerede første gang kunne jeg mærke, det var et trygt sted: En gruppe med fem andre, der havde det nøjagtig som mig."

Hvorfor vælge gruppe om skilsmisse?

Vi mennesker lærer af hinanden.

I en gruppe kan du se andre blomstre op og komme igennem en svær tid. Slås de med problematikker, der ligner dem, du selv står i, kan det give dig troen på, at det også kan lykkes for dig.

Derfor kan det være meget værdifuldt for dig at møde andre, der står i samme type vanskeligheder som dig.

Når du deltager i en gruppe er du ikke selv i "spotlightet" hele tiden, men kan trække dig lidt tilbage og fordøje det, der sker.

I gruppen er I ikke en del af hinandens daglige liv. Det betyder, at I har en større frihed til at sige lige det, I tænker.

Og der er selvfølgelig tavshedspligt i gruppen, så du kan tale helt frit.

Vær med og hjælp både dig selv og andre i en svær tid. Mærk dine egne resurser - og nyd godt af de andres.

Skilsmisse gruppe Århus

Hvad taler vi om i gruppen?

Det korte svar er, at vi taler om det, som gruppedeltagerne har brug for lige i dag. Det kunne være:

  • hvordan du undgår at sidde fast i skilsmissen
  • redskaber til bedre samarbejde om børnene
  • bearbejde følelsen af skyld og skam
  • hvordan du tøjler din vrede og følelse af uretfærdighed
  • hvordan du hjælper børnene til at tage imod din nye kæreste
  • hvordan du (og børnene) kan acceptere din eks’ nye kæreste
  • hvad du stiller op med den dårlige samvittighed
  • hvordan du afhjælper ensomhed og savn

Hvordan foregår skilsmissegruppen?

Hver mødegang begynder med en indledende runde.

I runden sætter alle et par ord på, hvor de står lige nu. Det er også her, du får mulighed for at bede mig (og de andre gruppemedlemmer) om hjælp til noget i dag.

Efter runden laver jeg en hurtig dagsorden, så der bliver plads til dem, der ønsker direkte støtte fra gruppen i dag.

Når de, der har ønsket det, har været på, runder vi af med en kort farvel-runde, hvor der er mulighed for at komme med refleksioner over det, der er foregået i aften.

Du behøver ikke selv være "på" hver gang for at få noget med dig hjem. Al erfaring viser, at du arbejder med dig selv alene ved at være vidne til andres arbejde.

Grupper hos mig er et trygt sted at dele dine erfaringer.

Alle deltagere har tavshedspligt.

Efter hvert møde vil du føle dig stærkere og mere klar til at tage næste skridt i DIN skilsmisse.

 

Praktisk info

Der er plads til seks personer i gruppen

Vi mødes på Axel Gruhns Vej 16 i Højbjerg (Århus) følgende tirsdage:

11. oktober
1. november
22. november
6. december
20. december

Alle dage mødes vi kl. 19-21.

Skilsmisse gruppe Højbjerg Århus

Meld dig til nu og glæd dig til at få:

  • en kompetent gruppeleder med tusindvis af samtaler om skilsmisse bag sig
  • fem gruppemøder i Højbjerg (Århus) med kaffe/te og lidt sødt til ganen
  • et trygt rum med nærvær, fælles forståelse, humor og alvor
  • følelsen af at være blevet stærkere på få timer
  • redskaber, du kan implementere i din hverdag med det samme
  • mulighed for at supplere gruppen med individuel terapi – og for at fortsætte gruppen

"Jeg har mærket, hvor jeg ikke længere hjælper mine børn ved at glatte ud"

"I det private liv er man heldig, hvis man har en eller to, der også står i skilsmisse og rigtigt forstår, hvad man gennemgår. Her får man en hel flok!"

"Gruppen er mit sikkerhedsnet. Vi kan både grine og græde sammen"

"I gruppen finder du et fællesskab, du ikke finder andre steder. Jeg har masser af støttende veninder, men savnede nogen, der vidste, hvordan det føltes og kunne rådgive mig ud fra, hvad de selv havde gjort. Det er værdifuldt at følges med en gruppe igennem det svære. Vi har en unik historie sammen."

Meld dig til her. Din investering lige nu er kun kr. 497 ved betaling i seks rater (eller kr. 2950, hvis du vælger hele beløbet én gang):

Jo før du melder dig til - jo før er du sikker på at få en plads! (OBS! Den første plads er allerede taget!)

Kærlig hilsen

Stine

SLUKKET!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!Næste gruppe begynder i efteråret 2022.

Skriv til mig på psykoterapeut@stinezink.dk, hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af info om gruppen.

Kærlig hilsen Stine

Skilsmissegruppe ved Stine Zink i Århus