Kan vi bo sammen efter skilsmissen?

En kvinde spørger:

Kære Stine

Skal man nødvendigvis bryde en nogenlunde velfungerende børnefamilie op, selvom mor og far ikke længere er kærester?

Jeg er efterhånden ret sikker på, at jeg ikke kan få romantiske følelser for min mand igen, og det har været sådan en del år. Vi har prøvet parterapi, og selvom det har gjort noget godt for min forståelse af ham, så har det ikke ændret mine følelser.

Min mand siger, at han gerne vil os, men jeg tror mest, det er frygten for et brud, der taler.

Derfor står jeg alene med beslutningen om, hvad der skal ske. Jeg er ikke direkte ulykkelig, men jeg trives ikke, og jeg er belastet af en masse, der foregår i hans familie, som jeg drømmer om at slippe ansvaret for.

Samtidig er det ret voldsomt at skulle flytte fra hinanden, for så skal jeg også skilles fra mine børn, og det er ubærligt at tænke på. Vores liv som familie er jo på mange måder helt fint, og vi er nogenlunde gode venner i dagligdagen.

Derfor søger jeg inspiration til en ny familieform, hvor vi stadig er en familie, og har samme adresse, men hvor der sker en form for ændring, der sætter os fri i relationen til hinanden og det ansvar, man har over for hinandens liv og familier.

Bo på hver sin etage? Tage skiftevis ansvar for ugerne, hvor den anden så er mere løst tilknyttet? Eller noget tredje? Hvad kender du af modeller og giver det overhovedet mening? Er det bare fordi, jeg både vil blæse og have mel i munden? Vil det bare forvirre børnene mere end det vil samle? De er 4 og 7 år.

Der er ingen nye partnere inde i billedet, og det er heller ikke dét, jeg søger eller længes efter. Ikke i overskuelig fremtid i hvert fald.

Jeg håber, du har nogle tanker, du vil dele.

Hilsner fra en mor

Se videoen med mit svar til hende her: