Brevkasse: Få privat svar i indbakken 

Hos mig kan du få et brevkassesvar direkte i din indbakke.

Et brevkassesvar kan være det rigtige valg, når du:

  • tumler med et spørgsmål, du gerne vil have mit syn på
  • bor langt væk fra min klinik i Højbjerg ved Århus og ikke har lyst til at tage tale om det over videomøde eller i telefonen
  • har en travl hverdag og har svært ved at finde tid til en samtale
  • bedst formulerer dig på skrift
  • er usikker på, om terapi er noget for dig eller ikke føler dig klar til det

Fordelen ved privat brevkasse

Når tankerne kører i ring omkring noget i dit liv, som driller, kan du bruge rigtig meget energi. Det kan være svært at stoppe tankerne igen.

Selvom du gerne vil tale med dem omkring dig, så føles det måske forkert at gøre det. Det kan være, du frygter, at de vil fordømme dig eller forsøge at farve dig med deres mening.

Det kan også være, du har lyst til at tale med en psykoterapeut om de ting, der nager dig, men har en forestilling om, at hvis du først får sagt tingene højt, så er du nødt til at handle på det. Og du har brug for mere tid til at mærke efter og fordøje mit svar i dit eget tempo (du skal dog vide, at terapi hos mig altid foregår i dit tempo).

Her kan et privat svar fra min brevkasse være lige det, du har brug for. For det er kun dig, der kender det svar, du får fra mig. Og du kan gøre med det, hvad du vil.

Du er helt fri til at lade mit svar modne lige så længe, du har brug for.

Sådan gør du

Du sender dit spørgsmål til mig på brevkasse@stinezink.dk.

Jeg bestræber mig på at have et svar klart til dig inden for en uge.

Afhængigt af spørgsmålet (og af hvordan min kalender ser ud) kan jeg dog have brug for mere tid. Så jeg kan give dig et brugbart svar, der kan bringe dig et skridt videre.

Psykoterapeut Stine Zink Århus

Prisen for et brevkassesvar er den samme som for en times samtale: 975 kr.

Skriv til mig her: brevkasse@stinezink.dk

Hvis du ønsker et gratis svar, skriver du på samme adresse. Dit spørgsmål og svar bliver så offentliggjort, men din identitet sløres og kendes kun af mig. Ved offentlige brevkassespørgsmål skal du forvente længere svartid.