Parterapi: Undgå konflikter og problemer i dit parforhold
(Parterapi i Højbjerg v. Århus)
- Havner du gang på gang i konflikt og skænderi med din partner?
- Føler du, I misforstår hinanden?
- Har du mistet en del af tilliden til din partner? Måske fordi I er ramt af utroskab?
- Savner du, at I er glade sammen?
- Overvejer du at gøre det forbi?
Få bedre kommunikation i parterapi
Parterapi hos mig viser jer, hvordan I kan tale sammen på en ny måde.
Du kan opleve endelig at høre, hvad din partner længe har forsøgt at fortælle dig.
Og du kan opleve at føle dig mødt i, hvordan det er at være dig.
I lærer at udtrykke jer tydeligt og at lytte med ny interesse.
Samtidig får I sat ord på det, der er svært og på, hvad I savner fra hinanden.
Som parterapeut giver jeg jeres parforhold stemme og holder fokus på, hvad der er godt for netop jeres forhold.
Genskab nærheden med parterapi
I parterapi hos mig får I hjælp til at opbygge nærheden mellem jer.
I får hjælp til at skabe et forhold, hvor I begge kan vokse.
Hvor der er plads til nysgerrighed og glæde.
Måske er I kommet ud af vanen med at spørge interesseret ind til den andens tanker og følelser?
Det er helt almindeligt.
Mange overser, at de er begyndt at gætte på, hvad den anden tænker, føler og mener: For I kender jo hinanden så godt, at det ikke er nødvendigt at spørge.
Og lige her går det ofte galt: For ingen kan tankelæse - heller ikke du eller din partner!
Med tiden vokser afstanden mellem jer.
Irritationen vokser.
Rummeligheden forsvinder.
Det samme gør forståelsen for hinanden.
I misforstår nemt, hvad den anden siger og gør. Samtidig overser I det gode, der kommer fra den anden.
I parterapi hos mig får I redskaber til at lytte og udtrykke jer bedre.
Sammen opbygger I det forhold, I begge drømmer om!
Få ønskerne frem i parterapi
Hvad er et godt parforhold for dig?
Og ved du, hvad et godt parforhold er for din partner?
Hvis I har forskellige forventninger, kan parforholdsproblemer udvikle sig til en evig diskussion om hvem, der har ret.
Som psyko- og parterapeut hjælper jeg jer med at sætte ord på, hvad I forventer og savner.
Ofte bliver det i løbet af den eller de første samtaler tydeligt, hvad lige præcis jeres parforholdsproblemer skyldes.
Jeg hjælper jer til at se tingene, som de er - uden falske håb, bebrejdelser og krav.
Intensiv parterapi
Jeg har gode erfaringer med at se par ofte i begyndelsen.
For intensiv parterapi (oftest en gang om ugen) giver jer mulighed for at lade diskussioner mellem jer vente til terapien.
Det giver luft og ro i hverdagen at lade jeres problemer hvile mellem sessionerne.
I intensiv parterapi er risikoen for at falde tilbage i uheldige vaner desuden mindre.
For jeg holder jer ganske enkelt fast på beslutningen om, at I vil forandre jeres forhold til det bedre.
Er I ramt af utroskab er hurtig og hyppig hjælp ekstra vigtig.
Sagt om parterapi hos mig:
Trygt forløb
"Forløbet var trygt og udfordrende for os begge. Vi fik begge øjnene op for sider af os selv og hinanden, som vi ikke før havde italesat. Det var også meget givende at have en upartisk mægler, der hjalp til at give os begge plads.
Vi er meget taknemmelige for det du har hjulpet os med at sætte igang af tanker og opmærksomhed på hinanden!"
- Par
Som at vinde i Lotto
"Vi havde et problem i vores parforhold, som var fastlåst. Jeg havde ingen forventninger, da jeg tidligere har gået til psykolog uden held.
Nu er vores hverdag vendt tilbage, og ja, det er som at vinde i lotto!"
- Par
En stor forskel
"Jeg oplevede, at min kæreste og jeg sad fast i vores parforhold. Vi var kommet så langt ud af en forkert sti, at vi ikke kunne finde tilbage igen. Vi stod egentlig overfor at gå fra hinanden.
Det har været vildt godt at tale med dig. Vi blev mødt, hvor vi var og blev begge hørt. Vi har fundet hinanden igen og er et endnu bedre sted end vi nogensinde har været. Vi er blevet klædt på og har fået en masse gode værktøjer med os. Jeg er meget positiv omkring det.
Jeg havde slet ikke troet, at det ville gøre så stor en forskel."
- Kvinde 28 år
Trygt forløb
"Forløbet var trygt og udfordrende for os begge. Vi fik begge øjnene op for sider af os selv og hinanden, som vi ikke før havde italesat. Det var også meget givende at have en upartisk mægler, der hjalp til at give os begge plads.
Vi er meget taknemmelige for det du har hjulpet os med at sætte igang af tanker og opmærksomhed på hinanden!"
- Par
En stor forskel
"Jeg oplevede, at min kæreste og jeg sad fast i vores parforhold. Vi var kommet så langt ud af en forkert sti, at vi ikke kunne finde tilbage igen. Vi stod egentlig overfor at gå fra hinanden.
Det har været vildt godt at tale med dig. Vi blev mødt, hvor vi var og blev begge hørt. Vi har fundet hinanden igen og er et endnu bedre sted end vi nogensinde har været. Vi er blevet klædt på og har fået en masse gode værktøjer med os. Jeg er meget positiv omkring det.
Jeg havde slet ikke troet, at det ville gøre så stor en forskel."
- Kvinde 28 år
Løs jeres parforholdsproblemer og få et tættere parforhold.
Bliv bedre til at tale sammen gennem parterapi.
Vil du være sikker på, at jeg kan hjælpe jer?
Ring 30 26 55 03 eller book 20 min. gratis forsamtale.
Fasthold jeres gode parforhold med parterapi
Parterapi kan være et eftersyn af dit parforhold.
Jeg hjælper jer med at blive bevidste om, hvordan I holder fast i det gode mellem jer.
I får også min hjælp til at undgå det, der på længere sigt kan true jeres forhold.
Måske står I overfor udfordringer, som kan sætte jeres parforhold under pres:
- I skal være forældre eller børnene flytte hjemmefra
- Har pårørende, som er syge eller døende
- I står overfor ændringer i forhold til arbejde
... eller andet, som ændrer jeres hverdag.
Her kan parterapi ruste jer til udfordringerne, så I kan støtte hinanden og komme godt igennem sammen.
Det giver ro i maven at mærke, I også kan klare svære udfordringer sammen.
Hvordan foregår parterapi?
Vi mødes i min hyggelige konsultation i Højbjerg ved Århus.
Her vil I blive budt på noget at drikke.
Hver gang I kommer, tager vi udgangspunkt i netop det, der fylder mest for jer den dag.
Jeg hjælper jer til at opdage de mønstre, der er mellem jer. Og hjælper jer til at ændre dem, der forhindrer jer i at være tætte.
Ofte vil jeg i løbet af den første samtale have en kortere samtale med jer hver især.
Det giver jer mulighed for at få min hjælp til at sige noget til den anden, som kan være svært at få taget hul på.
Jeg vil også spørge ind til, hvad du har lært om kærlighed af dine forældre og tidligere forhold og dermed bringer ind i dit nuværende parforhold.
Du behøver ikke forberede dig til vores samtale.
Jeg tager dig og jer i hånden hele vejen.
I er unikke - og det er jeres parforhold også.
Derfor har jeg ikke en skabelon, jeg går frem efter.
Parterapi er et samarbejde mellem jer og mig.
Derfor vil jeres forløb være skræddersyet til jer.
Parterapeutens egen parterapi
Jeg har også selv været i parterapi.
Først med min eksmand og siden med min kæreste, som jeg har været sammen med siden 2013.
I terapien med min eksmand blev det tydeligere for mig, at vi ikke skulle være sammen længere. Da skilsmissen kom efter flere års tvivl, var det beroligende for mig at mærke, at jeg havde undersøgt muligheden for at blive sammen til bunds.
Min kæreste og jeg fik et partjek, da vi havde været sammen et års tid.
Også dengang havde vi det godt og harmonisk sammen. Alligevel var det rart at få professionelle øjne på, om der var noget i forholdet, vi skulle være opmærksomme på.
Kom i gang med det samme
Det næste skridt du skal tage for at komme nærmere det forhold, du drømmer om, er at finde en tid.
Hvis du har spørgsmål booker du 20 minutters afklarende samtale. Ellers finder du en tid til parterapi med det samme.
Begge slags tider finder du her:
Jeg glæder mig til at møde jer!
Kærlig hilsen
Stine