Han går morgenen efter

Trine er i relation til en mand, som har travlt med at komme hjem efter de har sovet sammen. Hun føler sig afvist. Hvad kan hun gøre for at få dem til at nærme sig hinanden?

# LÆS TRINES SPØRGSMÅL HER:

Hej Stine

Jeg har aldrig haft en kæreste i min ungdom og var 42 år, da jeg havde sex første gang.

Siden dengang (4 år siden) har jeg haft et kæmpe ønske om at finde en kæreste. Jeg har har gået i noget terapi for at øge mit selvværd og selvforståelse.

Uden det store held har jeg datet nogle mænd. En af dem, så jeg over 3 måneder. Han var lige blevet skilt og var ikke rigtig klar. Vi blev ved at være venner.

For ca. 1/2 år siden kom vi til at være sammen igen. Efterfølgende blev vi enige om at prøve igen. Vi er meget forskellige. Han er 5’er i enneagrammet og har brug for meget alenetid. Jeg selv type 2. Som sådan har jeg ingen problemer med at give ham den alenetid.

Vi har det her problem, når vi en sjælden gang sover sammen: Når vi vågner om morgenen, skal han hjem med det samme. Uden morgenmad eller noget.

Jeg føler mig rigtig afvist og lidt udnyttet. Vi har snakket om det, og er blevet enige om at han skal sige f eks 1/2- 1 time før han vil hjem. Så jeg kan nå at vænne mig til det.

Det hjælper lidt, men det gør mig stadig lidt ked af det. Mit ønske er nok at vi kunne spise noget morgenmad eller måske endda lave noget sammen næste dag. Men det bliver det aldrig rigtigt til. Vi ses et par gange om ugen og det er som sådan ikke sex det handler om.

Jeg vil høre om du har en ide til hvordan vi kan forene os i det problem.

På forhånd tak

Trine

# LÆS MIT SVAR HER:

Kære Trine

Tak for dit spørgsmål.

Har han fortalt, hvorfor han har travlt med at komme hjem? Du skriver, han har brug for alenetid. Men er han eksempelvis bange for at binde sig? Gør han det risikerer han jo at forholdet går i stykker og at han dermed kan blive såret.

Har du fortalt ham, at du føler dig afvist?

Jeg læser, I har talt om det og er enedes om, han skal sige til lidt tid i forvejen. Men har du rigtig fået sat ord på, HVAD det gør ved dig, at han er så hurtigt ude ad døren?

Hvordan ser du på dig selv, når du lader hans behov om at trække sig vinde over dit behov for at komme tættere på hinanden?

Tager DU dine egne behov alvorligt?

En ikke-kæreste

Du skriver, du ønsker en kæreste.

Samtidig befinder du dig i en relation, der ligner et kæresteforhold, men ikke er det “på papiret”.

Jeg tror, du skal begynde med at finde ud af, hvad DU ønsker dig af en relation. For mig lyder det som om, du lader dig nøje. Måske føler du ikke, du kan få “det hele” men må nøjes med det, han kan (vil) give dig?

Så længe du lægger din energi i denne relation kan relationen til en mand, der vil det hele med dig ikke opstå. Derfor: Tag en alvorlig snak med dig selv. Meget gerne med en psykoterapeut eller anden professionel samtalepartner.

Hvad ønsker du?

Hvor går dine grænser?