Jeg bliver syg af at være der for min datter
Gitte har en kronisk sygdom. For at få det bedre må hun trække sig fra familien. Det er svært både at være den nærværende mor, hun gerne vil være - og samtidig passe på sig selv, så hun kan få det bedre. Hvordan får hun de to ting til at passe sammen?
# LÆS GITTES BREV:
Hej Stine
Jeg er kronisk syg med M.E./post viralt træthed.
Det sidste 1 1/2 års tid har jeg arbejdet på, at genoptræne min krop og hjerne, for forhåbentlig at kunne blive rask i sidste ende.
Jeg genoptræner med et specialiseret program til M.E. ramte, der handler om at genopbygge og omprogramere det autonome nervesystem, samt hjerne. Plus en række andre overordnede tiltag, der har med helbred at gøre.
Jeg kan se og mærke, at genoptræningen har effekt, så det er fantastisk.
Problemet er dog, at jeg havner i gentagne tilbagefald, fordi jeg er en del af en familie.
Udmattes af kort tids samtale
Efter 15-20 min. samtale, så har jeg brug for at nedjustere mit overreagerende nervesystem og immunforsvar.
Jeg har brug for hvile, da mit mentale batteri på dette tidspunkt er fladt.
Hvis jeg overskrider disse grænser, bliver jeg syg.
Den eneste måde, hvorpå jeg kan udvide min energikapacitet og støtte min krop til helbredelse, er ved ikke at overskride grænsen.
Indtil videre har jeg prioriteret min datter over eget helbred.
Jeg har presset mig selv til at være der for hende, når hun har haft brug for det.
Bagsiden er, at jeg af og til betaler en stor pris i tilbagefald.
Min mand har svært ved at støtte hende på samme måde, når hun har svære følelser, eller ting hun har brug for at tale om, og ender ofte med at sige noget, der gør det hele værre.
Vil være der for min datter
Vores datter trives godt og er en glad og stærk pige.
Hun er også en følsom pige, som sin mor.
De svære følelser, der kommer ind i mellem, handler oftest om misforståelser blandt veninderne eller noget der skete i skolen, eller almindelige dagligdags småting. Det, at jeg er syg med M.E. har heldigvis ikke påvirket hendes trivsel.
Jeg har været meget opmærksom på netop at undgå dette.
Med min udvikling og mit arbejde omkring mit helbred er det gået mere og mere op for mig, at når jeg prioritere familien over eget helbred, sidder jeg fast.
Helbred eller datter?
Skulle jeg prioritere mit eget helbred, ville jeg være nødt til at pausere midt i en samtale, og gå ind og hvile mig, hvis jeg skulle tage de hensyn, min krop har brug for.
Det gør jeg i alle mulige andre sammenhæng, men når hun har det svært, bliver hendes ve og vel, det vigtigste i min verden, og det gør ondt at skulle tænke på sig selv.
Jeg ved dog nu at hvis jeg skal gøre mig forhåbninger om bedring i fremtiden, er jeg nødt til at finde en måde hvorpå jeg kan passe på mig selv. Samtidig må jeg ikke svigte min datter, når hun har brug for støtte i hendes udvikling.
Hvordan gør jeg det og er det overhovedet muligt?
Jeg håber, du kan hjælpe mig med lidt gode råd og vejledning.
Dbh
Gitte
Skriv dit eget spørgsmål til brevkassen:
brevkasse@stinezink.dk
# LÆS MIT SVAR HER:
Kære Gitte
Hvor er det dejligt at høre, du har effekt af din genoptræning! Og kæmpe skulderklap for at støtte din datter igennem det svære, I sammen gennemlever.
Jeg læser, at du vil kunne klare mere og mere familieliv, hvis du tager yderligere tid til genoptræning i en periode?
Du skriver ikke, hvor gammel din datter er, blot at hun går i skole. Derfor gætter jeg på, hun er gammel nok til, at du kan tale med hende om din sygdom - og om din vej til bedring.
Der er ikke noget, dem omkring dig ønsker højere, end at du har det godt.
Helbred kommer først
Når du går over din grænse og derved tager skridt tilbage i din helbredelsesproces, gør du ikke din familie en tjeneste.
Tværtimod.
Måske er det rart for dem at du er der lige nu og her, men de drænes efterfølgende af bekymring over at se dig tage et tilbagefald.
Jeg vil opfordre dig til at lytte til, hvad din krop fortæller dig og tage det alvorligt.
At du holder dig inden for grænsen af, hvad du kan holde til så du forhåbentlig snart kan komme igennem perioden med genoptræning og vende tilbage til en mere stabil periode i dit liv.
For enden af genoptræningen står muligheden for at blive helt rask.
Det er en god gulerod, du har der.
At blive rask er værd at arbejde for og ofre noget for i en periode.
For jo bedre du har det, jo mere kan du være der for dem, du elsker.
Giv din datter en gave
Jeg kan læse, at du er god til at mærke, hvornår du har brug for at trække dig, hvile og lade op. Det er et vigtigt redskab, du har. Brug det!
Du fortæller, at din sygdom ikke har påvirket din datters trivsel. For mig lyder det som om, hun har tryghed nok til at kunne bære at få lidt mindre fra dig i en periode.
Når du passer på dig selv, giver du desuden din datter en uvurderlig gave: Du viser hende, at det er vigtigt at tage sig af sig selv og ikke kun være der for andre.
Det er en vigtig viden for hende at gå ud i voksenlivet med.
Jeg hepper på dig og ønsker jer alt det bedste!
Kærlig hilsen
Stine
