Er du bekymret?

Der kan være mange gode grunde til at være bekymret. Men bekymringer kan også få deres eget liv og blive til tankemylder. Her får du et par idéer til at stoppe med at bekymre dig.

En sætning jeg ofte hører, er:

”Jeg skal bare lade være med at være bekymret”.

Men er det nok, at beslutte dig for det?

 

Ved du, at din hjerne er indrettet til, at du skal være bekymret?

Var du aldrig bekymret, ville du hurtigt komme galt af sted. Du ville være uforsigtig i trafikken eller ligeglad med om det, du spiser, er giftigt.

At være bekymret forhindrer dig på mange måder i at komme galt af sted.
Derfor siger du måske også til dig selv, at du ved at være bekymret forbereder dig på at tackle en ubehagelig situation bedst muligt.

Det er dog vigtigt, at du skelner mellem, om du er i gang med egentlig problemløsning, eller om du måske snarere tygger drøv på problemet.

For dit nervesystem kan ikke kende forskel. Så når du bekymrer dig, er dit nervesystem i højeste alarmberedskab. Det betyder, at kroppen bliver anspændt – den er klar til flugt, kamp eller at spille død.

Få ro på

Så hvad kan du gøre for at undgå at belaste dit nervesystem ved at bekymre dig uden grund?

Det korte svar er: Noget rart!

Du kan fx meditere, lytte til afslappende musik eller bevæge dig langsomt som i tai chi.

På youtube kan du finde mange gode videoer. Prøv at søge på stressless music, tai chi eller bodyscan.

 

Vær tålmodighed med dig selv: Hvis du ikke er vant til at meditere eller er meget stresset, så kan du sikkert ikke gennemføre en meditation på 20 minutter.

Det er helt ok!

Mindre kan sagtens gøre en forskel.

En nem måde at begynde at meditere på er at sætte dig i en stol. Bare sid der og læg mærke til, hvordan stolen og gulvet støtter dig.

Du kan også fokusere på dit åndedræt. Det er nemmere at holde opmærksomheden, hvis du samtidig tæller dine ind- og udåndinger. For så fodrer du hjernen samtidig og holder den fast på det, du er i gang med.

Gør det bare få minutter.

Bliv i nuet

De fleste bekymringer har med fremtiden at gøre.

Så jo mere du kan blive i nuet, jo mindre vil du derfor bekymre dig.

Prøv om du kan være helt til stede i det, du gør lige nu – uanset om du går op ad en trappe, drikker te eller taler med en ven.

Bekymring kan få dig til at dvæle ved ting, som aldrig kommer til at ske.

Så når du ser din frygt i øjnene, har den tendens til at forsvinde.

I stedet for at bekymre dig, kan du øve dig i at acceptere det, du er bange for kunne ske:

  • ”Måske finder min eks en ny kæreste, før jeg gør”
  • ”Det kan være, jeg bliver fyret”
  • ”Jeg kan blive syg”

Mærk hvordan det føles, hvis du afslutter sætningen med ”og hvis det sker, vil jeg klare det”.

Usikkerhed er svært

Usikkerhed er noget af det, vi bekymrer os mest om.

Men du kan jo aldrig helt vide, hvad der sker senere i dag, i morgen eller i næste uge.

Når du accepterer, at du ikke ved det, kan du fjerne en del bekymring lige med det samme. Men ja, det er lettere at beslutte det end gøre det.

Så kom bare i gang med at øve dig.

Skru lidt ned for bekymringerne.

Hvis du kan bekymre dig 9 gange i stedet for de 10, du plejer, så har du allerede vundet meget!

Tænk på noget rart

Din hjerne begynder nemt at bekymre sig, når du ikke bruger den på noget bestemt.

Derfor kan det være godt at have noget rart at tvinge tankerne over på.

Måske har du et sted, som du kan lide at tænke på? Måske kan det føles godt at tænke på ilden i pejsen i sommerhuset, turen i skoven eller udsigten fra Himmelbjerget?

 

Og husk på hvad den amerikanske forfatter Mark Twain sagde:

”Jeg har haft masser af bekymringer - der var dog ikke mange, der blev til noget.”

Få min hjælp til dine bekymringer

Når først de negative tanker kører i ring, kan de være svære at stoppe igen.

Jeg vil gerne hjælpe dig til at få brudt de nedadgående spiraler og få ro i hoved i mave.

Du er velkommen til at finde en tid i min kalender.

Her kan du også bestille 20 minutters gratis, afklarende samtale. Så kan du mærke kemien mellem os og afgøre, om jeg er den rigtige for dig.