Psykoterapeut i Højbjerg, Aarhus – samtaler med mening og nærvær
Søger du en psykoterapeut i Højbjerg – eller i det sydlige Aarhus – der møder dig med nysgerrighed, ægthed og blik for det, du kæmper med?
Min klinik ligger i Holme (Højbjerg), en rolig bydel i Aarhus. Her tilbyder jeg samtaleterapi til voksne med lavt selvværd, følelsesmæssige vanskeligheder i parforholdet, skilsmisse, uro og følelsen af at miste sig selv i hverdagen.
Du kan komme, som du er – også når du føler dig forkert, overvældet eller træt af at skulle klare alting selv.
Samtalerne foregår i dit tempo. Du behøver ikke vide, hvor du skal begynde – det finder vi ud af sammen.
Hvem kommer i terapi hos en psykoterapeut?
Hos mig kommer voksne i alle aldre – ofte med en oplevelse af, at noget er blevet for meget. Eller for lidt. Det er ofte mennesker, der har prøvet meget selv – men nu mærker, at det ikke længere er nok.
De fleste, jeg taler med, kommer med noget, der handler om:
- Parforhold og det, der bliver svært – som når ADHD, jalousi, utroskab eller mental load påvirker hverdagen
- Tvivl om forholdet – skal du blive eller gå?
- Lavt selvværd og udfordringer med grænsesætning
- Skilsmisserelaterede emner – fx samarbejde med en eks
- Skam og følelsen af at være forkert
- At være forælder, der har svært ved at hjælpe et barn

Er det flovt at gå til en psykoterapeut?
Nogle synes, det er lidt flovt at opsøge en psykoterapeut.
De føler måske, at de burde kunne klare sig selv.
Men vi mennesker er flokdyr – vi er skabt til at hjælpe hinanden.
At gå i terapi er en kærlig handling.
Det er omsorgsfuldt over for dig selv – og over for dem, du deler dit liv med.
For jo bedre du har det med dig selv, jo bedre føles det også for andre at være tæt på dig.
Du kan trygt tale med en psykoterapeut
At tale med en psykoterapeut minder på mange måder om en dyb samtale med en, du kender godt.
Men dem, der holder af dig, kan have svært ved at se dig være ked af det.
Men dem, der holder af dig, kan have svært ved at se dig være ked af det. De kan skubbe på for at få dig til at ”komme videre”, før du selv føler dig klar.
De kan komme til at skubbe på for, at du “kommer videre”, før du selv føler dig klar.
Fordi de har brug for at se dig glad igen.
Du kan også føle, at andre synes, du burde være taknemmelig for det, du har. Og så skammer du dig måske over, at noget føles forkert – og holder derfor dine tanker og følelser for dig selv.
I terapien er der plads til det hele.
Jeg forsøger ikke at få dig til at gøre noget bestemt.
I stedet hjælper jeg dig med at få øje på det, der er vigtigt for dig – også det, du måske ikke selv har sat ord på endnu. Vi undersøger dine ønsker, drømme, frustrationer og glæder sammen, og jeg støtter dig i at tage skridt i den retning, der giver mening for dig.
Andre siger om mig som psykoterapeut:
To gange har ændret mit liv
"Jeg var kun ved dig to gange - de to gange har ændret mit liv. Jeg er så taknemmelig for de sætninger du gav mig - jeg har dem i min lille bog og finder dem frem igen og igen både på skrift og i mit hoved."
- Kvinde
Humor i samtalerne
"Du har humor med i sessionerne. Det kan jeg rigtig godt lide"
En der forstår
"Dejligt at snakke med en der kan forstå hvad det er man står i."
- Kvinde
Hos mig er det okay at sige ting, du måske fortryder bagefter. Her er du fri for at tage hensyn til andre.

Book 20 min. gratis, afklarende samtale. Så kan du mærke om kemien er rigtig.
Mærk dine grænser hos en psykoterapeut
Mange opsøger en psykoterapeut for at få hjælp til at sætte grænser.
Det handler både om at kunne sige ja og nej til det, der sker i dit liv – på dine egne præmisser.
Hvis du er vokset op med, at andres behov kom før dine egne, kan det være svært overhovedet at mærke dig selv. Du kan have lært, at det rigtige er at tilsidesætte dine egne følelser og behov. Heldigvis er det aldrig for sent at give dig selv mere plads i dit liv.
Hos mig foregår alting i dit tempo og på dine betingelser. Du vil aldrig blive presset til at gøre noget bestemt.
Min erfaring fra tusindvis af samtaler er, at det ofte er de små skridt, der gør den største forskel.
Når du tager små skridt i dit eget tempo, vil det arbejde, vi laver sammen, føles naturligt og bæredygtigt. Og vigtigt: Dit nervesystem kan være med uden at gå i alarmberedskab.
Jeg støtter dig med min viden om psykoterapi, psykologi – og med den erfaring, jeg har med mig både fagligt og menneskeligt.
I terapien kan du tale helt frit
I samtaleterapi kan du:
- vende dine tanker uden at blive afbrudt
- sige ting højt, du måske ikke har sagt før
- få støtte til at finde ud af, hvad du egentlig føler
At få lov til at tale lige ud af posen – uden at skulle tage hensyn til den, du taler med – kan føles virkelig godt.
Du kan sige alt til mig, uden at behøve at føle dig forkert. Og hvis den følelse alligevel dukker op, så bruger vi det i terapien. For det er ofte dér, noget vigtigt gemmer sig.
Hos mig får du støtte og plads til at mærke, hvad du savner for at kunne leve det liv, du ønsker dig.
Du lærer, hvordan du passer bedst på dig selv – så du også kan være noget for dem, du holder af.
Sådan foregår en samtale med mig
Du vælger selv, hvordan vi mødes:
- i min konsultation i Højbjerg
- over telefon
- eller via videomøde (Zoom)
Min klinik ligger i fællesskabet Psykoterapi Højbjerg, ca. 5 km fra Aarhus C. Det er tæt på både ringvejen og motorvejen. Bus 2A, 6A og 13 stopper i nærheden, og der er ca. 1,5 km til Viby togstation, hvor 6A også kører fra.
Når du kommer, begynder vi i venteværelset. Her kan du tage plads og fx bladre i magasiner eller læse i en mappe med nogle af mine artikler.
Når din tid begynder, henter jeg dig, og vi går sammen ind i mit rum.
Vi sidder altid i det samme hyggelige lokale – og det ser sådan her ud:

Sådan foregår det, når vi mødes
Inden vi går i gang med samtalen, byder jeg dig på noget at drikke – vand, te eller kaffe.
Du får tid til at finde dig til rette og lande i rummet.
Første samtale varer 75-90 minutter.
Det giver os god tid til at lære hinanden lidt at kende – og til, at vi stille og roligt kan begynde, uden at der er pres på.
Der er ofte meget i spil første gang, og det skal der være plads til.
De efterfølgende samtaler varer omkring en time.
Parsamtaler typisk 75 til 90 minutter.
Hvis du senere i forløbet har brug for ekstra tid, er du velkommen til at booke en opstartssamtale i kalenderen.
Min opmærksomhed er hos dig og det, vi taler om. Først efter samtalen skriver jeg lidt noter – kun til mig selv. De opbevares krypteret og sikkert.
Når du bor langt væk fra Højbjerg ved Aarhus
Jeg har klienter fra hele landet – de fleste kommer dog fra Midtjylland.
Synes du, der er for langt at køre, skal du vide, at du også kan få samtaler over telefon eller via videomøde (Zoom).
Ved nogle forløb er det bedst, at vi sidder i samme rum – det gælder særligt parterapi og traumeterapi.
Hvis jeg vurderer, at du vil få bedre støtte et andet sted, hjælper jeg dig gerne med at finde en psykoterapeut tættere på dig

Psykolog eller psykoterapeut? Hvad er forskellen – og har det nogen betydning?
Mange begynder med at søge efter en psykolog, når de mærker, at noget i livet er blevet svært.
Det er helt naturligt – for det er det ord, de fleste kender.
Men det er ikke altid en psykolog, der passer bedst til det, du står i.
Undersøgelser viser, at det vigtigste er kemien mellem dig og den, du taler med. Det handler om tryghed – og om, at samtalerne faktisk hjælper dig videre.
Det er selvfølgelig også vigtigt, at fagligheden er i orden, og at den, du vælger, har erfaring med dét, du tumler med.
Jeg er psykoterapeut MPF med en fireårig godkendt uddannelse.
Siden 2014 har jeg været selvstændig psykoterapeut på fuld tid.
Jeg holder mig ajour med mit fag og får løbende supervision på mit arbejde.
Jeg tilbyder samtaler til voksne, der er udfordret på selvværdet, er i tvivl om deres parforhold, er midt i en skilsmisse eller føler sig overansvarlige, overvældede eller forkerte.
Du behøver ingen henvisning. Der er ingen lang ventetid. Og du behøver ikke en diagnose.
Mange af dem, jeg taler med, har tidligere været hos psykolog – og oplever, at samtalerne hos mig føles anderledes.
De beskriver det ofte som mere personligt, mindre distanceret.
Som en psykolog-kollega engang sagde til mig:
"Psykologen er teoretikeren – psykoterapeuten er håndværkeren."
Der findes ikke én rigtig vej.
Du kan sagtens finde psykologer og psykoterapeuter, der arbejder meget ens – og lige så mange, der arbejder vidt forskelligt.
Men hvis du søger en psykolog i Aarhus eller Højbjerg og har lyst til en samtale uden lang ventetid og uden krav, er du meget velkommen hos mig.
Andre siger om mig som psykoterapeut:
Jeg er glad for, at jeg sprang ud i det.
"Glad for at jeg fik styr på mine tanker og opnåede bedre afklaring. Jeg tænker tit på Stines gode råd/vinkler på problemerne og anvender dem, når jeg har behov.
Stine formår at skabe et trygt og rart rum, hvor man ikke er bange for at lukke op for og sætte ord på det, der gør ondt efter en skilsmisse. Hun er god til at lytte, spørge og coache dig frem til større forståelse og afklaring."
- kvinde 45 år
Tydelig progression fra gang til gang
"Vi er overbeviste om, at du fik sat gang i en masse gode tanker og processer, som har skubbet os i den rigtige retning! Det var et godt forløb, med tydelig progression fra gang til gang.
Tak for dit gode billedsprog om parforhold! Det gjorde tingene meget konkrete. Det tager vi helt sikkert med os!"
- Par
To gange har ændret mit liv
"Jeg var kun ved dig to gange - de to gange har ændret mit liv. Jeg er så taknemmelig for de sætninger du gav mig - jeg har dem i min lille bog og finder dem frem igen og igen både på skrift og i mit hoved."
- Kvinde
Står styrket efter at være forladt til fordel for 20 år yngre kvinde
"Fantastiske snakke og masser af tårer. Inden jeg kom til dig "stillede jeg skarpt på" hvad der var sket sidst, hvad havde jeg haft af nye udfordringer. Så havde jeg ofte problemstillinger vi fik vendt. Hvordan jeg taktisk skulle håndtere/ gribe det an.
Hver gang jeg forlod dig, havde jeg altid fået redskaber, løsninger med og forsikringer om, at det her var et HELT normalt forløb i mit eget tempo + forsikringen om at det nok skulle blive bedre, det ville bare tage lang tid. Og det var så sandt som det var sagt.
Nu har jeg det rigtig godt, er kommet ud på den anden side. Jeg er kommet så meget stærkere igennem det her, og glæder mig til at se hvad fremtiden bringer for mig og mine to skønne drenge."
- "Lene"

Kom i gang med det samme
Er du klar til at tage det første skridt?
Hvis du har spørgsmål, kan du booke en gratis, afklarende samtale på 20 minutter.
Ved du allerede, at du vil i gang, finder du bare en tid til opstartssamtale.
Begge slags tider finder du her:
Jeg glæder mig til at møde dig!
Kærlig hilsen
Stine