Tillykke med skilsmissen

En bog til dig, der kæmper med sorg, skyld, vrede, uro og tvivl efter skilsmissen – og som længes efter at få livet til at føles som dit igen.

Bogen kombinerer psykoterapeutisk viden, konkrete øvelser og en kropslig tilgang, der hjælper dig med at forstå dine reaktioner, få mere ro i kroppen og begynde at skabe et godt liv efter skilsmissen.

Tillykke med skilsmissen er skrevet af Stine Zink, psykoterapeut, parterapeut og kropsorienteret traumebehandler, som siden 2014 har hjulpet mennesker gennem skilsmisse.

Tillykke med skilsmissen bog

Bogen hjælper dig med at:

- forstå dine reaktioner efter skilsmissen
- slippe noget af den dårlige samvittighed
- få mere ro i kroppen og mindre tankemylder
- håndtere kontakten med din eks
- passe bedre på din energi
- skabe et godt liv efter skilsmissen

Midt i skilsmissen kæmper mange med følelsen af at have ødelagt noget, svigtet nogen eller truffet et forkert valg.

En skilsmisse kan sætte gang i sorg, vrede, uro, lettelse og tvivl på én gang. Mange bliver overraskede over, hvor voldsomt den rammer.

"Tillykke med skilsmissen" er en bog om skilsmisse skrevet til dig, der prøver at holde sammen på dig selv, så hverdagen kan fungere.

Det er en bog, du kan vende tilbage til igen og igen, når skilsmissen føles tung, kaotisk eller uoverskuelig.

Skilsmisse er meget andet end kærestesorg

En skilsmisse handler sjældent kun om at gå fra hinanden.

For mange handler den også om savnet af familien, som den var, mindre tid med børnene, frygten for fremtiden og skiftet fra “vi” til “jeg”.

Nogle bliver vrede og fastlåste. Andre bliver handlingslammede og desperate efter svar. De fleste svinger mellem at savne det, der var engang – eller det, der kunne være blevet – og samtidig vide, at forholdet ikke fungerede.

Det kan være svært at forstå sine egne reaktioner. Især hvis både dine omgivelser og du selv forventer, at du “kommer videre”.

Skilsmisse sidder også i kroppen

Noget af det, der gør denne bog anderledes fra mange andre bøger om skilsmisse, er det delte fokus på hoved og krop.

For et menneske i krise reagerer ikke kun med tanker og følelser. Krisen kan også mærkes fysisk som uro i kroppen, søvnproblemer, tankemylder, udmattelse, anspændthed, kort lunte og følelsen af hele tiden at være på vagt.

Mange prøver at tænke sig ud af smerten. Men et overbelastet nervesystem lytter sjældent til logik.

Derfor kombinerer bogen psykologisk viden med konkrete mentale og kropslige øvelser, der hjælper dig, når kroppen og tankerne kører i ring.

Du får konkrete redskaber

Bogen er fuld af små øvelser og enkle skridt, du kan bruge med det samme.

Du får hjælp til at forstå dine reaktioner bedre, dæmpe uro og tankemylder, passe på din energi, håndtere kontakten med din eks og slippe noget af den dårlige samvittighed.

For nogle dage handler det ikke om store gennembrud.

Men om at komme igennem aftenen uden at bryde helt sammen.

Om forfatteren

Jeg hedder Stine Zink og jeg er psykoterapeut, parterapeut og kropsorienteret traumebehandler med egen klinik i Højbjerg ved Aarhus.

Siden 2014 har jeg talt med mennesker i alle faser af skilsmisse: Fra den første tvivl til tiden efter bruddet.

Jeg blev selv skilt efter 17 års ægteskab med mine børns far. Senere oplevede jeg endnu et brud, denne gang efter et 11 år langt parforhold. Noget af den erfaring er blevet til denne bog.

Psykoterapeut Stine Zink - forfatter til bogen Tillykke med skilsmissen

Fra bogens bagsidetekst

En skilsmisse er en af livets største kriser. For mange viser den sig senere at være en gave, der var pakket grimt ind.

Når du bliver skilt, kan du møde fordømmelse fra andre:

Det er for nemt at gå fra hinanden.

Alle parforhold er hårde indimellem.

I tænker slet ikke på børnene.

Det er nemt at føle sig som en fiasko, når drømmen om et livslangt parforhold brister. Men du er ikke en fiasko. Du er et menneske, der står i en ny virkelighed.

Det er hårdt arbejde at gå fra vi til jeg, men med denne bog i hånden bliver det lettere at finde fodfæste. Samtidig får du støtte til at give slip på den dårlige samvittighed og finde ro i det, der er sket – også når det handler om dine børn.

Du får konkrete øvelser, der hjælper dig igennem minutterne, timerne, dagene og månederne omkring skilsmissen og støtter dig i at arbejde med dine tanker og det, du mærker i kroppen.

Skridt for skridt lægger du alt det, der føles uoverskueligt nu, bag dig, og livet begynder at føles som dit igen.

Tillykke med skilsmissen bogforside

Bestil dit eksemplar af Tillykke med skilsmissen

Du får en bog, du kan vende tilbage til igen og igen, når skilsmissen føles tung, kaotisk eller uoverskuelig.

For 298 kr. får du bogen leveret direkte i din postkasse.