Hvordan bliver min søn glad for 7/7?

Katrines søn har en 7/7-deleordning. Han ønsker at være mere hos sin mor. Det er hjerteskærende for de voksne, at sønnen ikke trives i ordningen

# LÆS KATRINES SPØRGSMÅL HER:

Kære Stine

Mine børns far og jeg blev skilt for 5 år siden.

Den "gode" skilsmisse. Vi bor 5 min væk fra hinanden, og børnene har samme skole og fritidsaktiviteter som før skilsmissen.

Min søn har altid været mere knyttet til mig ens sin far. Vores dreng er meget følsom og kæmper med noget angst og småt selvværd, som jeg selv har gjort og stadig gør. Vi har 7/7 ordning, så børnene har begge deres forældre lige meget.

Det sidste år, har min søn været en dag mere hos mig og har tit fået lov at blive, fordi han selv spørger. Han er meget begrænset hos sin far i forhold til hans tid på nettet, hvor han spiller med sine venner. Hos mig får han lagt mere tid til det, og jeg tænker at det trækker.

Vi har testet det, ved at han har fået af vide, at hvis han skulle blive hos mig over weekenden eller flere hverdage, så er der ingen spil, men det æder han, bare han må blive. Det er en kæmpe frustration, for alle parter. Vi har snakket om at han får nogen flere dage hos mig.

Det er svært at vide, hvad er en god løsning.

Jeg skærmer ham mere end faderen gør, i og med at han kaster ham ud i ting/arrangementer som jeg ikke ville gøre, grundet min egen sociale angst. Så jeg føler at jeg forstærker det hos min søn.

Samtidig forstår faderen ikke de følelser som min søn har, da han ikke selv lider under det.

Han græder tit når han skal hjem til sin far, hvilket er hjerteskærende for os alle.

Hvad vil umiddelbart være det bedste for min søn?

Mvh Katrine

Skriv dit eget spørgsmål til brevkassen:

brevkasse@stinezink.dk

Skilsmisse og sorg hænger sammen

# LÆS MIT SVAR HER:

Kære Katrine

Allerførst: Hvor er det dejligt at høre, at det har været muligt for jer at bevare jeres børns ydre rammer.

Det gør en skilsmisse lettere for børn at fordøje, når de kan lave de samme legeaftaler og gå til de samme fritidsinteresser uanset hvilken forælder, de er hos.

Du skriver ikke, hvor gammel din søn er. Men at han giver tydeligt udtryk for sit behov for at være mere mest hos dig og at det er svært for jer alle, når han skal hjem til sin far. I har forsøgt at teste ham: Handler det om tid til at spille? - og nej det gør det ikke.

Stærkere knyttet til dig

Du skriver også, at din søn altid har været mest knyttet til dig.

Jeg hører, at du kommer til at gøre dig selv forkert: At du ikke kaster ham ud i arrangementer, som hans far gør. Men måske er det for meget for ham med niveauet af arrangementer hos far? Måske er det en del af forklaringen på, at han foretrækker at være hos dig?

Det kan være, at du intuitivt forstår ham bedre, fordi du selv har (eller har haft) udfordringer, der minder om hans egne? Derfor behøver han ikke at forklare sig så meget hos dig men oplever at blive forstået uden forklaring?

Ud fra det, du skriver, lyder det, som om din søn har et reelt behov for at være mere sammen med dig. Det er vigtigt, at I ikke kommer til at gøre ham forkert i, at han har det behov - ud fra et ønske om, at han skal være lige meget hos jer voksne.

Børn er loyale

Børn vil nødig såre deres forældre ved at vælge den ene frem for den anden. At han er modig nok til at sætte ord på, siger noget om en sund dreng, der er i kontakt med sine følelser og behov. Det siger også noget om jer som forældre, at han har tilliden til, at I vil møde ham i det.

Tillykke med det!

En 7/7-ordning er sjældent i børnenes interesse. Det er ofte noget, vi voksne vælger, så ingen bliver “snydt”. Men den løsning kan netop snyde dem, det handler om: børnene. For ikke alle børn oplever at få det fundament og den base, de har brug for i en 7/7-ordning.

Så jeg synes, I gør det eneste rigtige: Ved at have givet ham en dag mere hos dig, har I vist, at I lytter til ham og tager hans ønsker alvorligt. Måske er det ikke nok med den ene dag, og så kan det være nødvendigt at sætte endnu en dag på.

Og måske flere.

Indtil det passer ham.

Børn er de klogeste i verden - især når det kommer til dem selv.

Du spørger, hvad det bedste vil være for jeres søn. Han har allerede fortalt jer det!

Og I har også hørt ham, men mangler at sætte jeres egne behov til side og møde ham i hans behov. Det kan være svært, når man bare gerne vil give sit barn det allerbedste.

I ønsker at give jeres søn lige adgang til jer begge.

Det kan også føles som en afvisning af et barn, som gerne vil være mere hos den anden forælder.

Jeg håber, I voksne med tiden kan blive tilfredse med en anden løsning end den 7/7, som I ønskede jer.

Kærlig hilsen

Stine

Andre har også læst: