Mine børn skal kalde hans nye kæreste mor
En mor til 3 små børn er ked af at skulle undvære sine børn i 6 ud af 14 dage. Det er nemlig ikke far, men fars nye kone, der tager sig af børnene. Og hun forlanger af børnene, at de skal kalde hende mor
# LÆS MORENS SPØRGSMÅL HER:
De skal kalde hende mor
Jeg blev skilt fra min eksmand for 2 år siden.
Vi har 3 dejlige små børn sammen.
Min eksmand er blevet gift igen, med en kvinde der også har et barn fra tidligere.
Problemet er, at jeg har det så svært med hende. Hun går rigtig meget op i at være “Mor” for mine børn. Jeg kan bare mærke at det påvirker mig rigtig meget.
Børnene har ofte fortalt, at hun har bedt dem om at kalde hende mor, og at hun ikke i deres hjem accepterer bonus/pap mor. Så må de kalde hende mor i stedet.
Må indrømme at jeg simpelthen blev så ked af det, da de fortalte det. Da min lille dreng på 3 år, ofte af den grund kalder hende mor.
Jeg har snakket med min eksmand om det, han kan ikke se problemet og mener jeg bør være glad for at hans nye kone vil vores børn så meget.
Det er også hende der tjekker Aula og Infoba, samt henter og bringer børnene i henholdsvis skole og børnehave.
Bange for at miste mere tid med børnene
Min eksmand arbejder meget, da han er selvstændig. Inden han fandt hans nye kone, havde han børnene 4 dage hver anden uge. Han havde ikke tid til mere.
Da hun kom ind i billedet, forlangte han en dag mere og sådan fortsatte det indtil jeg sagde stop.
Nu har han børnene 6 ud af 14 dage.
Jeg mener jo at børnene bør komme noget mere hjem til mig igen - eftersom det er hende der er den primære omsorgsperson når børnene er hos deres far.
Men jeg er simpelthen så bange for at tage i Familieretshuset. Da jeg er bange for at miste dem den sidste dag.
Min eksmand og hans kone er meget veltalende personer.
Min største datter på 8 år, græder ofte når Hun skal hjem til far. Vil hellere være hos mor. For far arbejder jo alligevel. Hun kan ikke fordrage fars kone, og fortæller at det er de små der får alt opmærksomheden, mens hun bare skal passe sig selv og heller ikke må ringe hjem til sin mor, når savnet melder sig.
Det skal siges at jeg selv har fundet en ny kæreste, vi har købt hus sammen og jeg er gravid med vores første fælles barn.
Har du en god ide, til hvordan jeg skal forholde mig? Jeg er efterhånden ved at være rigtig ked af at skulle undvære mine børn i så mange dage, især når det ikke er deres far, men en anden kvinde der “tager over”.
Vh. En mor til 3 dejlige børn
Få 5 (livsvigtige) trin til
godt samarbejde og overskud efter
skilsmissen
nyhedsmails med støtte til at komme helskindet igennem skilsmissen.
Skriv dit eget spørgsmål til brevkassen:
brevkasse@stinezink.dk
# LÆS MIT SVAR HER:
Hun vil dine børn - skønt
Kære Mor til 3 dejlige børn.
Jeg er enig med din eks i én ting: Det er dejligt, at hans nye kone vil dine børn.
Børn kan ikke elskes af for mange. Og når de bor sammen med fars nye kone, så gør det livet der langt lettere, når hun vil dem.
Som du fortæller det, så udfylder hun nogle huller, som ellers ville gøre det svært at være hos far.
Men...
hvor kan jeg godt forstå, at det er svært for dig!
For hun får jo en stor del af den tid med børnene, som du går glip af.
Prøv om du kan minde dig selv om, at hun er fars kone.
Hverken mere eller mindre.
Hun bliver aldrig mor for dine børn.
For dine børn HAR jo allerede en mor.
De skal kalde hende mor
Av av av.
Hvor er det sårende, at børnene skal kalde et andet menneske mor.
Det er fuldt forståeligt, at fars nye kone ikke ønsker at blive kaldt papmor. Men hendes fornavn burde kunne bruges.
HVIS børn skal kalde andre end deres forældre for far eller mor, så skal det komme fra dem selv.
Det må aldrig være noget, vi som voksne dikterer dem.
At kalde flere for mor kan kun skabe forvirring.
Jeg er helt på linie med dig. Det er sårende og unødvendigt - både overfor dig og over for børnene.
Alligevel vil jeg bede dig trække vejret dybt.
Gør ikke klemmen værre for dine børn, end den allerede er.
Tal med dem om, at du er den eneste mor, de har. Og at fars kone låner rollen som mor, når de er hos far. Så hvis (og KUN hvis) de har det ok med at kalde hende mor, så kan de gøre det.
Det er helt fint, hvis de vælger at bruge hendes navn.
INGEN bør tvinges til at kalde andre noget, som de er utilpas med. Slet ikke børn som er loyale og vil gå (alt for) lang for at please de voksne omkring sig.
De kommer for at besøge far
Du fortæller, at børnene siden skilsmissen har fået flere dage hos deres far.
Men at de ikke har fået mere tid med far, men med fars kone.
Samvær er til for, at børn kan være sammen med den forælder, de ikke bor sammen med.
Uanset hvor glade de er for forældrenes nye partnere, så er det ikke dem, samværet er tiltænkt.
Jeg mener, dine børn skal være hos deres forældre.
Så hvis far ikke er hjemme, så kunne de lige så godt være mere hos dig. Det må bestemt være i børnenes interesse.
Jeres børn er stadig ret små og har brug for et primært hjem og mest tid med den primære omsorgsperson. I jeres tilfælde hører jeg, at det er dig. I havde også en sådan ordning, som du af dit gode hjerte har været med til at ændre på.
Formålet med at give flere dage hos far var jo at børnene kunne være mere sammen med far.
Så ja - det vil bestemt være rimeligt at bede om at børnene er mere hos dig.
Din datter vil være mere hos dig
Det leder mig frem til din datter.
Du fortæller, at din 8-årige datter ofte er ked af det, når hun skal hjem til far. Hun vil gerne være mere hos dig, hvor hun føler sig mere velkommen end hos far. Hos far må hun ikke ringe til dig, som hun har brug for.
Jeg vil gerne lægge til, at hos far er der mange, der konkurrerer om hans opmærksomhed.
Som den ældste i en søskendeflok kan man få rollen som den fornuftige: Den der kan vente til andres behov er opfyldt.
Men hun er kun 8 år!
Stadig en lille pige!
Jeg frygter, hvordan hun vil opleve det, når du får endnu et barn - vil hun føle sig sat endnu en tak ned af listen over alle de mange børn?
Især som pige er det helt almindeligt at have ønske om at være mere hos sin mor (ligesom drenge kan have behov for at være med sammen med far) - det er helt naturligt!
Du kender din datter bedst. Hvis du ved, at det er et oprigtigt ønske hun har at være mere hos dig - så svigt hende ikke!
Vis hende at du hører hende.
Lær hende at det betaler sig at bede om noget vigtigt - og at andre tager hende alvorligt og lytter til hende.
Alle kan blive klogere
Du har været fleksibel og givet flere dage, fordi du troede, det var bedst. Nu reagerer din datter og det er dit job som hendes mor at tage hende alvorligt.
Derfor har jeg et forslag til dig:
Du er ikke begejstret for Familieretshuset.
Overvej derfor at tage en snak med både din datter og hendes far.
Hjælp hende med at sætte ord på sine oplevelser og ønsker. Støt hende i, at I nu gennem noget tid har skruet op for dagene hos far og at det er blevet for meget: Nu må I skrue den anden vej.
Husk at forholde jer til hvert barn hver for sig: Hvad har hver enkelt barn brug for? Det er ikke mejslet i sten at søskende skal have samme deleordning.
Jeg ønsker dig og din datter alt det bedste.
Og held & lykke med den lille ny!
Kærlig hilsen
Stine
