Konflikt og skilsmisse

Kald mig bare naiv.

Men helt ærligt:

Jeg vidste ikke, at jeg stod i en konflikt!

Det var først, da den venlige jurist i Statsforvaltningen gjorde mig opmærksom på det, at det gik op for mig.

Juristen nøjedes ikke med at sige konflikt - men brugte ordet “højkonflikt”. Det var som om jeg skulle acceptere flere ting på én gang: At vi havde en konflikt, og at den ikke bare var en “almindelig” konflikt.

Jeg husker, det næsten føltes som en mavepumper.

Min første reaktion var da også mistro: “Gør vi?”

For jeg forstod virkelig ikke, hvad hun mente.

Konflikt?

Endda højkonflikt!?

 

Jeg havde jo haft alle de bedste ønsker og forestillinger om, hvordan vi kunne få det her til at fungere.

  • Fælles-dit og fælles-dat.
  • Passe børn hos hinanden.
  • Mødes på legepladsen.
  • Holde fødselsdage, måske også jul og tage på ture sammen.
  • Fællesmiddage med vores nye kærester, når den dag kom.

Intet af det blev nogensinde til noget.

I stedet blev det, som juristen uden at blinke sagde: Konfliktfyldt (med mindre “højkonfliktfyldt” er et ord - i så fald er det mere rammende).

en konflikt kan fortsætte efter skilsmissen

Var konflikten kommet snigende?

Hvorfor var det så svært at tro?

For i dag er det ret tydeligt for mig, at det var konflikt for fuld udblæsning.

Jeg tror, at det var fordi, vi ikke havde det stort anderledes efter skilsmissen end vi havde haft det sammen i årevis.

På nogle områder havde det altid været sådan!

Var det ligefrem en konflikt?

Når jeg ser tilbage på mødet, tænker jeg, at det der var sket for mig, var det samme som for den stakkels frø, der blev kogt:

Du kender sikkert skrønen:

Hvis du forsøger at smide en frø i kogende vand vil den hurtigt springe op igen. Den mærker at vandet er for varmt og den vil væk fra det.

Sætter du derimod frøen i en gryde med koldt vand og langsomt varmer vandet op, vil frøen ikke opdage det.

Den vil stille og roligt blive kogt.

[embed_popupally_pro popup_id="4"]

En konflikt kan fortsætte længe efter skilsmissen er officiel

Skilsmisse og sorg hænger sammen

Kom godt igennem skilsmissen med min støtte.

Ring 30 26 55 03 og hør hvordan jeg også kan hjælpe dig. Få 20 min. gratis.

Konflikt kan føles normalt

Var jeg som den frø?

Ja det tror jeg.

For når jeg ser tilbage på mit ægteskab, så mærker jeg, at jeg langsomt følte mig mere og mere klemt. At jeg savnede plads til at være den, jeg er. At jeg savnede forståelse, medfølelse og anerkendelse.

Jeg blev langsomt mere og mere ulykkelig.

Fandt mig i at flere og flere af mine personlige grænser blev overtrådt.

At stemningen var dårlig. Højrøstet.

Efterhånden var det blevet en form for normaltilstand.

Behageligt? Nej.

Trygt? Nej bestemt ikke.

Men velkendt.

Og det er let at forveksle velkendt med trygt.

Psykoterapeut i Århus Stine Zink

Er du i konflikt efter skilsmissen?

Kan du føle dig som frøen, der varmes op?

Opdager du at kommunikationen med din eks er fyldt med konflikt?

En konflikt kan snige sig ind på dig, så du overser den.

Måske har du ikke opdaget, hvor langt du har flyttet dig fra den, du er inderst inde?

Jeg vil gerne hjælpe dig med at lægge konflikterne bag dig, så du kan nyde det liv, du fortjener at leve efter skilsmissen.

Ring til mig på 30 26 55 03 og hør, hvad jeg tænker om din situation og hvordan jeg kan hjælpe netop dig.

Kærlig hilsen
Stine

 

Andre har også læst: