Drop "Opfør jer som voksne efter skilsmissen!"

Psykisk vold kan være på spil i en konfliktfyldt skilsmisse. Her hjælper gode intentioner om at opføre sig ordentligt ikke. For at samarbejde med en voldelig eks kan være et overgreb - også mod børnene.

For nogen tid siden ytrede en af Danmarks mest bruge eksperter inden for børne- og familieliv sig igen.

Denne gang handlede det om at holde fred mellem forældre efter en skilsmisse

Særligt dem, der befandt sig i en konfliktfyldt skilsmisse.

Jeg er helt med på, at omtalte ekspert har de bedste intentioner.

At hjertet sidder det rigtige sted.

Men i konfliktfyldte skilsmisser er gode intentioner ikke nok.

Slet ikke.

For sandheden er jo, at der er “noget på spil” i mange konfliktfyldte skilsmisser.

Dette noget kan være psykisk vold.

Psykisk vold er ofte del af konfliktfyldt skilsmisse

Psykisk vold foregår i det skjulte

Psykisk vold er ofte usynlig

Ikke kun for dem, der befinder sig omkring parret.

Nej også for parret selv.

Udøveren kan have narcissistiske træk - hvilket får ham eller hende til at føle sig som “the king of the world”.

Ufejlbarlig.

I sin gode ret.

Endda som den, det er synd for.

Heller ikke offeret for volden forstår altid, at det er vold, det handler om.

For offeret er formet af voldsudøveren.

Til at tro at man selv har misforstået/er for sårbar/kræver for meget - ja på alle mulige måder er forkert.

Det er en tilretning, der er foregået over mange år.

Langsomt.

Dygtigt.

Et skridt ad gangen.

Så offeret til sidst ikke aner, hvad der er op og ned.

Eller hvad der er ret eller rimeligt.

Har du brug for støtte til at komme ud af et konfliktfyldt eller voldeligt forhold? Eller til at komme igennem skilsmissen?

Skilsmisse og sorg hænger sammen

Ring 30 26 55 03 og hør hvordan jeg også kan hjælpe dig. Få 20 min. gratis.

Ondskab kan være pakket pænt ind

Når offeret for volden endelig er så kæmpesej at bryde ud af det forhold, så vil narcissisten reagere på at miste sin magt.

Og forsøge at få sin magt tilbage.

Med søde ord og lovning om bedring.

Eller med hårde ord og trusler.

Oftest begge dele.

Udadtil kan udøveren være charmerende, vellidt, rolig og en god forælder.

Men sandheden er en anden bag lukkede døre.

Så når vi beder et par, der er skilt, om at opføre sig som voksne mennesker:

Om at tænke på børnene.

Om at samarbejde.

Så skal vi huske, at vi ikke kender hele sandheden.

For at bede et offer for psykisk vold om at samarbejde med sin voldsudøver er som at lukke en kanin ind i rævens hule.

Så kære ekspert:

Tænk før du taler.

Tro ikke at alle mennesker er gode.

At alle vil deres børn det bedste.

En narcissist har det fint med at køre over alt og alle i sin jagt på at kræve sit.

Også sine egne børn.

At lægge afstand til en narcissist er det bedste, man kan gøre for sine børn.

Og her hører dårlige råd om at opføre sig som voksne mennesker ikke hjemme.

For narcissisten er 5 år indeni og kommer aldrig til at opføre sig som en voksen.

Og det er præcis den slags velmente udtalelser, der kan få narcissistens ofre til at blive endnu længere i et skadeligt forhold.

Især når rådet kommer fra en respekteret ekspert.

One size doesn’t fit all!

Andre har også læst: