Efter sygdom og skilsmisse: Kan vi finde sammen igen?
Morten er blevet skilt. Han fik sygdommen sclerose, som betød mange forandringer. I dag har han vendt sygdommen og er nu næsten sig selv igen. Kan han og ekskonen finde sammen igen? Hvad kan han gøre?
# LÆS MORTENS SPØRGSMÅL HER:
Hej Stine
Jeg er blevet skilt for 3 måneder siden efter at have været sammen med min kone i 7 år og gift i 3. Vi har en dreng på 2,5 år. Vi flyttede fra hinanden for 1 måned siden.
Vi havde et fantastisk forhold i 5 år, var bedste venner, fortalte hinanden alt og havde sex 3-6 gange om ugen. Vores kærlighed var stor.
Men for 2 år siden fik jeg sclerose, så jeg blev ekstremt træt, havde koncentrationsbesvær, søvnbesvær, kunne næsten ikke ses med andre mennesker m.m. Før min sygdom var jeg i topform, trænede hver dag og var meget muskuløs, var meget social og energisk og læste på universitetet.
På 2 år tabte jeg 10kg muskler, kom i elendig form, gik på sygedagpenge, oplevede næsten ikke noget, mistede mine venner og blev et ret kedeligt menneske.
Under hele forløbet havde jeg brug for meget omsorg og at jeg blev lyttet til, men jeg har været rimelig positiv og ikke depressiv.
Jeg prioriterede al min tid på min kone og vores barn (+lidt familie), så vores søn har i dag et tilsvarende godt forhold til os begge og er en meget glad dreng.
Min kone har både passet vores søn og studeret siden han kom til, og jeg har passet ham ligeså meget som hende.
Jeg har også lavet min del af de huslige pligter. Men vi har gået meget op af hinanden i de 2 år, og hun har ikke rigtig kunnet være i at jeg var syg. Pludselig var jeg en anden mand, ikke den hun faldt for.
Alle i omgangskredsen spurgte meget ind til mig og hun følte at alt handlede om mig.
Derfor følte hun sig glemt. Hun har generelt været meget negativ og sur og har næsten ikke villet snakke om min sygdom. Hun har også haft meget skyldfølelse og selvbebrejdelse over at hun ikke kunne give mig den støtte jeg havde brug for.
Jeg har dog ikke slået hende oveni hovedet med det, og har fået stor støtte af mine forældre.
Vi har ikke skændes særlig meget. Vi har stadig snakket en del sammen og haft sex hver uge, men det har primært været mig der tog initiativ.
Hun har tit følt sig presset til sex og kropskontakt, hvilket også er reelt nok da jeg selv higede efter hendes kontakt/omsorg.
Sygdom blev til skilsmisse
Et halvt år inden vi gik fra hinanden begyndte hun at sige, at hun ikke elskede mig så meget mere og ikke vidste om hun kunne klare at være sammen med mig når jeg var syg.
Hun sagde selv at det var min sygdom der var roden til det hele.
Noget tid efter begyndte hun at påstå alle mulige svigt jeg havde gjort overfor hende i vores fortid, ting jeg aldrig havde hørt om før og var fuldstændig uforstående overfor. Og efter kort tid ville hun skilles.
Jeg var lidt i chok, men kunne godt forstå hende da hun havde det dårligt. Hun var stresset og udbrændt og elskede mig ikke mere. Men jeg tænkte at hun fandt på mine "svigt" for at kunne leve med sig selv.
Få 5 (livsvigtige) trin til
godt samarbejde og overskud efter
skilsmissen
nyhedsmails med støtte til at komme helskindet igennem skilsmissen.
Efter 2 ugers chokfase mente jeg også at skilsmisse var det rigtige, for hendes skyld. Jeg elskede hende og elsker hende stadig overalt på jorden.
Hun flyttede fra mig for 1 måned siden og vi ser vores søn ca. lige meget, han sover dog ved hende for det meste.
Inden hun flyttede fra mig havde hun allerede haft sex med flere andre mænd og skulle pludselig ses med alverdens mennesker.
Vores brud har dog stor ser ikke ført til konflikter, for vores søns skyld, og jeg har sagt til hende at hun skal gøre hvad der gør hende lykkelig.
Jeg er selv blevet meget ulykkelig, fordi jeg elsker hende så meget. Men jeg er ikke sur på hende, fordi jeg føler ikke at hun er sig selv.
Hvis hun kom tilbage og begyndte at blive sig selv, ville jeg nok have brug for hjælp til at komme mig over det, men i sidste ende ville jeg tilgive hende.
Men på de sidste 2 måneder har min tilstand ændret sig dramatisk. Det lyder for godt til at være sandt og lægerne er helt uforstående.
Jeg begyndte at leve helt fanatisk og har kun spist rå grønsager og frugt lige siden, og det har gjort at jeg i dag er 80% rask og at det fortsætter fremad i ekspres fart.
Nu er jeg næsten mig selv igen.
Vil hun tage mig tilbage?
Så mit spørgsmål er: Tror du at min ekskone vil tage mig tilbage nu? Eller er det for sent når kærligheden er væk og når hun i lang tid ikke har været tiltrukket af mig, og hun nu har masser af frihed.
Vi snakker stadig sammen (mest om vores søn) og hun siger at hun holder af mig. Jeg har sagt til hende at jeg elsker hende, men at jeg på ingen måde vil presse på med noget. Vores søn er rimelig påvirket af det hele, selvom vi begge er gode til at håndtere det.
Hun virker stadig stresset og udbrændt, men jeg kan ikke vurdere om hun er mere glad. Jeg vil så gerne støtte hende, men holder mig væk.
Hvad er mine chancer og hvad skal jeg gøre? Skal jeg vente i længere tid, der er trods alt kun gået en måned? Jeg er bare så bange for at hun falder for en af dem hun knalder med, hvilket stadig står på.
Måske tænker du også dårlig om hende, det har jeg tit mødt fra andre selvom jeg prøver at forklare at hun bare ikke er sig selv, men jeg elsker hende virkelig meget og savner at være en familie.
Jeg håber virkelig på et svar.
Mvh Morten
Skriv dit eget spørgsmål til brevkassen:
brevkasse@stinezink.dk
# LÆS MIT SVAR HER:
Kære Morten
Allerførst vil jeg gerne lykønske dig med de fremskridt, du har gjort! Det er jo helt fantastisk lykkeligt, at du har kunne vende så svær en sygdom.
Sygdom kan lægge sig tungt på et parforhold. Du fortæller selv, at du har mistet muskelkraft, har været afhængig af andres hjælp og været kedelig. Som partner kan man pludselig se sin partner fra en ny, mindre flatterende side.
Du har skullet forholde dig til mange ting i forbindelse med din sygdom: Tage imod hjælp til ting, du plejer selv at kunne, sorgen over mistede funktioner, frygten for fremtiden - og for parforholdet. Også din (eks)kone har skullet forholde sig til de forandringer, sygdommen har medført for hendes dagligdag og fremtid. Samtidig oplever hun (hvilket er helt almindeligt), at omsorgen og opmærksomheden koncentrerer sig om dig, den syge.
Hun kan derfor opleve både at have mistet rygstøtte i dig og i dem, der er omkring jer. Derudover er hun mere alene med et lille barn, som i kraft at sin alder kræver meget af hende. Din sygdom har på mange måder været en hård cocktail for parforholdet og familielivet.
Det er ikke ualmindeligt, at kærligheden har trange kår, når sygdom flytter ind. Det har du selv oplevet: Du har mistet venner og oplevet at være en anden end den, du var før.
Nogle par rykker tættere sammen og bliver stærkere, når krisen rammer. Andre par glider fra hinanden. Krisen skaber en afstand mellem dem, som de aldrig får genoprettet.
Kan I finde sammen efter skilsmisse og sygdom?
Du spørger, om jeg tror, din ekskone vil tage dig tilbage nu, hvor du har vendt udviklingen med din sygdom og er blevet mere dig selv igen. Du spørger om det er for sent, når kærligheden er væk og hun i lang tid ikke har været tiltrukket af dig.
Kære Morten, ingen kan tankelæse. Heller ikke jeg.
Jeg forestiller mig, at I begge har brug for at få bearbejdet det, der har ramt jer.
I er allerede flyttet fra hinanden, I er blevet skilt. Prøv at lande i det nye liv. Brug tid på at mærke dig selv:
Hvordan har du det?
Hvad vil du gerne have mere af i dit liv?
Hvad vil du ikke længere bruge energi på?
Tag din tid
Jeg forestiller mig, at du har sår, der skal heles. Både pga det faktum, at din krop (for en tid?) har svigtet dig, og de svigt, som du har oplevet fra venner. Måske skal du bruge energi på at opbygge nye venskaber eller reparere gamle? Jeg ønsker i alt fald for dig, at du ikke sygner hen, mens du venter på, din eks kommer tilbage.
Samtidig øger det dine chancer for, at hun gør netop det, kommer tilbage: Når du nærer dig selv, bliver du helt automatisk mere attraktiv for andre at være sammen med. Du beskriver selv så præcist, hvordan sygdommen betød, at du næsten ikke oplevede noget og blev et ret kedeligt menneske.
Jeg tænker, at hvis I skal have en chance for at blive par igen, så er det vigtigt, at I får talt de svigt, der har været mellem jer, godt igennem. Du kan være så fokuseret på at vinde hende tilbage, at du i første omgang kan være parat til at tilgive og glemme alt - men fortiden kan indhente både dig og jer.
Mit råd er derfor, at I opsøger en parterapeut, der kan hjælpe jer med at få talt om de svære ting, der er sket. Og som kan hjælp jer med sammen at opbygge version 2 af jeres parforhold.
Jeg ønsker dig held og lykke - med fortsat fysisk bedring og med kærligheden.
Kærlig hilsen
Stine
