Men vi plejer jo…?

Julen er en særlig højtid i mange familier. Den er forbundet med en række traditioner. Derfor kan vi lide at gøre ”som vi plejer”.

Det kan være risengrød den 23. december eller at fælde juletræ 1. december. Også julefrokosten anden juledag hos tante Oda indgår i de vante traditioner.

Men hvordan er det i skilsmissefamilien? Er det en god idé, at børnene fortsat deltager i det hele?

Mange børn har en travl hverdag og har brug for at koble af i ferien. Hvis de konstant skal hives ud af julefreden for at deltage i diverse arrangementer hos skiftevis far og mor, så kommer de ikke ned i gear.

Det kan være tid til at genoverveje hvilke traditioner, du skal holde fast i.

Jeg er fortaler for at dele juleferien midt i (den er heldigvis lang). Den første halvdel holdes med den ene forælder – den anden halvdel hos den anden (og så modsat næste år).

På den måde kan børnene få sammenhængende tid. De slipper også for at have mange skift mellem de to kulturer, der er i de to hjem. På den måde får de mulighed for at falde til ro begge steder.

Hvad vil min mor sige?

At blive skilt har en række konsekvenser.

Juledage uden børnene er en af de ting, der følger med – også for bedsteforældre og øvrig familie.

Det kan sjældent undgås, at der er én, der føler sig forbigået. Det betyder at der kan være nogen, der føler sig såret og skuffet over, at netop JEG ikke kan se børnene i år.

Hav forståelse for, at det kan være svært at forstå, det ikke bare lige kan lade sig gøre at opretholde traditionerne.

Det moderne familieliv er en kabale, som kan være svar at få til at gå op. Selvfølgelig er det ikke nemmere i skilsmissefamilien.

Som forælder er det din opgave at holde fast i det, som er bedst for børnene.

Det kan være svært. Måske har du dårlig samvittighed over at måtte skuffe dine forældre eller andre, der jo holder så meget af børnene og gerne vil se dem i højtiden.

DU er forælderen, og det er dig, der ved, hvad der er bedst for dine børn. Det er dit job at holde fast i, hvad du mener er rigtigt. Derfor behøver du ikke deltage i en diskussion om ret og rimeligt. Du kan nøjes med at stå fast på, at du som altid gør det, du mener, er bedst for børnene.