Nogle gange hader jeg at være enlig mor

Skoleåret er gået i gang. Seks ugers fravær af daglig smøring af madpakker er slut. Nu skal der atter balanceres med skole, fritidsaktiviteter, legeaftaler og mit arbejde.

Og det er lige nu, jeg godt kan synes, det er rigtig godt træls at være enlig forælder.

Normalt styrer jeg hverdagen med venstre hånd. Mit arbejde som selvstændig giver fleksibilitet, og jeg kan altid styre uden om lægebesøg og den slags. Men efter en ferie, hvor vi har været nede i tempo, rammer hverdagen mig som en mur. For hvordan er det nu lige, jeg plejer at få alt til at gå op i en højere enhed?

Én voksen - mange gøremål

En familie med kun én voksen betyder, at der ikke er nogen at overlade halvdelen af hente/bringe-pligterne til. Der er ingen at overlade indkøb, madlavning, vasketøj eller lægebesøg til. Ikke en anden der lige kører bilen på værksted eller får købt gummistøvler med den yngste. Det er dig. Ikke bare hver gang - men hver eneste gang.

Fordelen ved det er, at mine børn død-og-pine skal hjælpe til. Hvis jeg skal klare alting, bliver jeg jo aldrig færdig. Mine børn skal dække og rydde bord, deltage i smøring af madpakker, dække morgenbord, selv stå for gymnastiktøj, biblioteksbøger og den slags.Gør de ikke det, så er der ikke tid til bare at være sammen. For så har jeg brugt dagens sidste kræfter på at ordne noget praktisk.

En plads i familien

Selvhjulpen.

Det er et begreb jeg som enlig forælder holder meget af. Begrebet dulmer den dårlige samvittighed over ikke bare at lade børnene flade ud efter en lang skoledag. Det retfærdiggør, at jeg pisker dem op fra sofaen for at gøre noget, som det i mit eget barndomshjem var de voksne, der tog sig af (men ret skal være ret: Der var to voksne og ét barn).

Jeg tror, det er sundt for børn at have en plads i familien. At mærke at der er brug for det, de yder. Også selvom de ikke altid gider, og jeg må bruge energi på at få dem i gang. Jeg tror på, det betaler sig på længere sigt at sætte dem i gang og gøre dem, ja netop: Selvhjulpne.

Hjemme hos os synes vi alle tre, at ferien var for kort. Vi nød det langsomme tempo og at være tæt sammen i længere tid. Nu skal vi tilbage til den der med at "holde af hverdagen". Det skal nok lykkes.

Det plejer det jo.

Hvordan får du din hverdag til at flyde uden at drukne i praktiske gøremål? Hvor meget skal dine børn hjælpe til?

Få 5 tips til at komme godt igennem skilsmissen