Vi er aldrig børnefri
John er del af en travl børnefamilie. Han savner desperat tid til sig selv og sammen med hustruen. Hvad kan han gøre?
# LÆS JOHNS SPØRGSMÅL HER:
Hej Stine
Puh jeg synes det er svært.
Vi kører på pumperne herhjemme, 2 fuldtidsjobs, 2 børn på hhv. 9 og 13 år.
Det ene barn super socialt og udadvendt og 100 aktiviteter hver dag. Den anden har ikke det behov, og vil bare gerne være hjemme så meget som muligt.
Den store udfordring ligger i at vi ALDRIG, som i aldrig nogensinde har "børnefri".
Vores forældre er alle døde, og vi har en bror hver, der begge har valgt ikke at få børn - så, de er ikke lige typerne der tager børnene.
Jeg er faktisk nået dertil, at jeg er ved at begrave mig i et sort hul, bare jeg ser eller hører om nogen der skal til koncert sammen. Eller fortæller at børnene "lige er hos morfar nogle dage, igen".
Så er der de "ulykkelige" typer med en 7-7 ordning, som savner deres børn ÅH SÅ MEGET når de ikke har dem.
Men livet er jo faktisk ok: De tager på smukfest, tager sort bælte i karate, renoverer lejlighed eller lærer at spille guitar. Samtidig med de får ordnet alt hvad der kan kravle og gå på Tinder.
Pt. er vi inde i en meget dårlig fase, vi bliver let uvenner, og kan faktisk være det flere dage ad gangen.
Vi har ALDRIG mulighed for at tag en timeout og tage ud og spise og lige snakke livet igennem.
Børnene NÆGTER at sove ude og har hjemve bare ordet nævnes, og den barnepige vi havde for 5 år siden er voksen nu.
Desuden er børnene for store til at man lige introducerer en "reserve bedste" eller en ny barnepige.
Den mindste står op kl. 6 hver morgen, og den store går i seng kl. 21 - og nej, så er der bare ikke energi til mere på en dag.
Jeg ved egentlig ikke hvad jeg forventer du kan hjælpe mig med, men jeg er så desperat efter et råd, til hvordan vi som par kan komme videre.
Hilsen John
Skriv dit eget spørgsmål til brevkassen:
brevkasse@stinezink.dk
# LÆS MIT SVAR TIL JOHN HER:
Hej John
Tak for din mail, som jeg ved, mange børnefamilier kan nikke genkendende til.
Jeg mærker meget godt mellem dine linier:
Kærligheden lever mellem jer - I har rent faktisk lyst til at være sammen uden børn.
Som i mange andre familier mangler I begge overskud. To fuldtidsjobs, hjem og børn tager tid og kræver overskud.
Som du så fint påpeger, så skal parforholdet og kærligheden plejes. Som jeg ser det er fælden ofte, at børnene har fået den centrale plads. Det er dem, hele familien drejer sig om.
Denne centrale plads er hverken sund for børn eller forældre.
Det hører jeg, du har øje for, og du er på en vigtig mission her.
Vi behøver ikke komme helt tilbage til den tid, hvor børn skulle ses, ikke høres.
Dog husker jeg fra min egen barndom, at det var helt almindeligt at der skulle tages hensyn til voksne, der sov middagssøvn eller skulle høre radioavis.
Børn vidste godt, at de måtte (og kunne!) vente.
Et stærkt parforhold er en gave - også til børnene
Den bedste gave I kan give jeres børn er et stærkt parforhold. For det er præcis det, der udgør fundamentet i jeres familie.
Hvordan kan I som par overetage den centrale plads i familien og samtidig lade op? Det har jeg et par bud på her:
Kunne I skiftes til at give hinanden nogle børnefri timer at lade op i? Find ud af hvordan I hver især bedst lader op: Hjemme eller ude?
Hvis hjemme kan den anden lave noget væk fra hjemmet med børnene.
Måske kan I finde en ung dreng eller pige, der kan komme og hygge med ungerne nogle timer engang imellem? Det kan være sejt at have en “storebror/storesøster”.
Prøv at lave et opslag i den lokale facebookgruppe eller på biblioteket.
Kig på, hvordan I fordeler de huslige pligter mellem jer. Det er praktisk og smart at gøre ting hver for sig, men det knytter jer ikke nødvendigvis sammen.
Måske kan I lave mad eller handle ind sammen? Det giver et rum at være sammen i. Det behøver naturligvis ikke være hver dag, men måske en fast tirsdagsting?
Og hvor meget opmærksomhed får skærme? Dumper I ned i hver sin ende af sofaen med hver sin skærm? Eller prioriterer I at bruge tid på at dele, hvordan jeres dag har været?
Ofte skal der ikke meget til før man føler fællesskabet igen.
Børnefri tid - med børnene
Lær jeres børn at I skal have tid sammen. I kan aftale dage, hvor børnene ser en film, mens de voksne fredes i køkkenet med en kande te.
Jeres børn er store nok til at kunne klare sig selv med mad og toiletbesøg.
De må vente, til jeres voksentid er slut.
Husk at der er flest hverdage.
Hvor kan I lægge små åndehuller ind? 20 minutter hvor I lige sidder over en kop kaffe inden madlavningen kan gøre underværker.
Et kærligt kram, en øjenkontakt eller et smil kan bygge bro mellem jer i en hektisk hverdag, der trækker jer i hver sin retning.
Hold fokus på det gode
Fremfor alt: Hold øjnene på det, der fungerer. Det positive. Det er så nemt at finde ting at ærgre sig over.
Du fortæller, at du bliver irriteret over fraskilte, der har tid til sig selv.
Ved du, at du har noget, mange fraskilte ville bytte deres højre arm for: Privilegiet at se deres børn hver dag?
Måske handler det i virkeligheden om, at få det bedste ud af den situation, man står i? Om at sætte pris på det, man har og ikke skæve misundeligt til naboen?
Jeg får lyst til at citere sindsrobønnen, der netop sætter fokus på at give slip på det, man ikke kan gøre noget ved:
"Giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre,
mod til at ændre de ting jeg kan,
og visdom til at se forskellen."
Om få år er børnene så store, at de lever deres liv uafhængigt af jeres. Så får I masser af børnefri tid.
Jeg håber, I finder en balance med plads til både jer og børn.
Kærlig hilsen
Stine
