Skal jeg blive eller gå?

Kvinde er i tvivl om parforhold - skal jeg blive eller gå?

Når tvivlen om dit parforhold fylder mere og mere

Nogle dage er du sikker på, at I nok skal finde hinanden igen. Andre dage er du lige så sikker på det modsatte.

Måske fungerer hverdagen stadig. I kan grine sammen, få tingene til at hænge sammen og være en familie. Alligevel vender spørgsmålet tilbage:

Skal jeg blive eller gå?

Du gennemgår de samme samtaler igen og igen: Var du for hård? Forventer du for meget? Har din partner ret? Har du kæmpet længe nok?

Måske har du sat en deadline for dig selv. Til sommer. Efter ferien. Når børnene bliver større. Når der bliver mere ro.

Imens går tiden. Livet går videre.

Arbejdet bliver passet. I handler ind, laver mad og holder styr på hverdagen. Men tvivlen følger med.

Efterhånden kan du blive mere udmattet af spørgsmålet end af selve parforholdet.

Det er præcis derfor, jeg har lavet Er det slut nu?

Du bliver ikke skubbet i en bestemt retning. Kurset hjælper dig med at undersøge dit parforhold grundigt, så beslutningen bliver din – uanset hvor den fører hen.

Mit mål er hverken at få dig til at blive eller gå. Mit mål er, at du får et klarere blik på dit forhold, dine behov og dine grænser, så du kan træffe en beslutning, du kan stå ved.

Når jeg spørger mennesker, der står midt i tvivlen, hvad de allerede har prøvet, går de samme svar igen.
De har talt, forklaret, ventet, tilpasset sig og forsøgt at ændre sig selv.

Alligevel står de stadig med det samme spørgsmål: Skal jeg blive eller gå?

Det er ikke sikkert, du mangler flere svar

De fleste begynder kurset med ét spørgsmål: Skal jeg blive eller gå? Men det spørgsmål står sjældent alene.

Måske har du ventet så længe på, at din partner skulle ændre sig, at du næsten har glemt at spørge dig selv, om du stadig ønsker at leve, som du gør nu.

Måske holder du fast i håbet om, at forholdet en dag bliver anderledes.

Der er forskel på at holde fast i et håb og på at holde fast i et forhold.

Måske er det frygten for at vælge forkert, der holder dig fast. Men hvis du venter på at blive helt sikker, risikerer du, at tiden træffer valget for dig.

At vente er nemlig også en beslutning. Spørgsmålet er, om du har truffet den bevidst.

Det sværeste er ikke altid at træffe en beslutning. Det sværeste kan være at leve med tanken om, at du kunne have valgt anderledes.

Derfor giver kurset dig ikke en facitliste. Hvis du bliver ved med at stille dig selv de samme spørgsmål, finder du sandsynligvis de samme svar.

Kurset hjælper dig med at skelne mellem det, du håber, det, du frygter, og det, du faktisk mærker.

Det er ofte dér, roen kommer ind.

Det arbejder du med undervejs

Kurset består af seks moduler med korte videoer, konkrete øvelser og refleksioner.

Du får adgang til alle moduler med det samme og bestemmer selv tempoet.

Undervejs arbejder du blandt andet med:

  • Hvad der holder tvivlen i live.
  • Om der stadig er noget mellem jer, som er værd at bygge videre på.
  • Dine behov, værdier og grænser.
  • Om der er plads til dig i det liv og det parforhold, du lever i.
  • De mønstre og erfaringer, du selv bringer med ind i relationen.
  • Hvordan du holder fast i det, du er nået frem til, hvis tvivlen melder sig igen.

Til hvert modul hører øvelser, som hjælper dig med at omsætte refleksionerne til noget, du kan bruge i dit eget liv.

Når alle andres behov kommer først

Mange udsætter afklaringen, fordi hensynet til børnene, partneren og familien fylder mest. Det bliver hurtigt synd for alle andre. Imens glider dine egne behov længere og længere i baggrunden.
Du behøver ikke have overskud til at løse det hele på én gang. Men din tvivl forsvinder sjældent, fordi du bliver ved med at sætte alle andre først.

Jeg har selv stået i tvivlen

Jeg har selv stået med spørgsmålet om at blive eller gå i to lange forhold. Første gang i et ægteskab med to børn. Senere i et forhold uden børn.

Tvivlen så forskellig ud de to gange. Det gjorde konsekvenserne også.

Jeg arbejder med både mennesker, der finder hinanden igen, og mennesker, der vælger at gå. Derfor ved jeg, at ingen kan fortælle dig, hvad der er den rigtige beslutning. Min opgave er at hjælpe dig med at se din situation klarere.

Jeg er parterapeut og psykoterapeut MPF og har haft egen klinik siden 2014. Kurset bygger på min faglighed, mine egne erfaringer og mange samtaler med mennesker i tvivl om deres parforhold.

Hvad sker der, når tvivlen begynder at lette?

181 har allerede taget kurset.

Jeg blev ikke skubbet i en bestemt retning

“Jeg oplevede i et af de første moduler, at jeg ikke ‘bare’ blev skubbet i retningen af at få ret, men der blev stillet spørgsmål, som gjorde, at jeg fik øje på mulighederne for at arbejde med forholdet.”

– S., 45 år

Jeg ved, hvilken vej jeg skal gå

“Jeg forventede, at jeg efter kurset ikke ville være i tvivl mere. Jeg har stadig en lille tvivl, men kurset har lært mig at følge min mavefornemmelse om, hvad der føles mest rigtigt for mig at gøre.

Jeg ved, hvilken vej jeg skal gå, og jeg hviler i min beslutning.”

– Kvinde, 36 år

Jeg fandt omsorg for mig selv

“Jeg følte, at det var hjælpsomt i forhold til mine skyld- og skamfølelser. De blev aftabuiseret, og jeg formåede at finde omsorg for mig selv i processen.

Din stemme var beroligende for mig. Nærværende og nede på jorden.”

– Kvinde, 38 år

Jeg kom hele vejen rundt
“Stine kommer hele vejen rundt uden at hælde mest til den ene eller anden løsning. De forskellige opgaver og emner fik mine øjne op for mine valgmuligheder og gav mig mange refleksioner.

Det endte med det helt rigtige valg for netop mig.”

– Kvinde, 34 år

Få adgang til Er det slut nu?

Du får adgang til alle seks moduler med det samme.

Jeg anbefaler, at du giver dig god tid til øvelserne undervejs. Mange deltagere fortæller, at det er her, de vigtigste erkendelser opstår.

Pris: 1.234 kr.
Du kan også betale i fem rater á 250 kr.