Min bonusdatter løfter på min etårige datter og taber hende – nu har jeg ikke lyst til, at de skal være sammen

Louises bonusdatter bliver ved med at løfte på sin nye lillesøster, selvom hun får at vide, hun ikke må. Det er kommet til en grad, så både baby og storesøster kommer til skade ved de mange løft

# LÆS LOUISES SPØRGSMÅL HER:

Kære Stine

Jeg har en fantastisk familie bestående af min mand, hans femårige datter, som vi har hver anden weekend og vores fælles datter på knap et år.

Hjemme hos min bonusdatters mor har hun to søskende under to år og en ældre bonussøster. Den stakkels pige har oplevet meget indenfor ganske kort tid, og jeg kan kun gisne om, hvor hårdt det indimellem må være at være hende.

Vores store problem er, at hun tror det er okay at løfte rundt på sine søskende.

Min holdning er, at børn ikke skal løfte børn, og da slet ikke en baby!

Vi har flere gange fortalt hende, at man kan få rigtig ondt i ryggen, og dem, som man løfter, kan komme til skade.

Min mand og jeg har prøvet flere tilgange. Stille og roligt, skældt ud, og talt roligt men bestemt. Lige lidt hjælper det.

Jeg føler mig dybt magtesløs.

Har tabt sin lillebror flere gange

Min bonusdatters mor har fortalt, at hun flere gange har tabt sin lillebror.

Som baby fik han mange knubs på grund af løftene. Hun har fx fået overbalance med ham, tabt ham ned i et bord, smidt ham osv.

Moderen har også fortalt, at det først er blevet bedre, efter hendes lillebror er begyndt at bide, når storesøster gør noget, han ikke vil have.

Men jeg ønsker da virkelig ikke, at det er dét min datter skal lære!

Jeg er så hunderæd for, hvad der kan ske med min datter, når hun bliver løftet. Det er så slemt nu, at jeg overhovedet ikke har lyst til, at jeg eller min datter skal være hjemme, når hun er her.

Jeg føler, at jeg og min mand skal overvåge børnene som en høg, når de leger. Ellers løfter hun hende op!

Jeg opbygger en masse frustration og vrede mod hende, fordi hun ikke stopper med at løfte babyen. Selvom hun har fået det at vide SÅ mange gange.

Hvad pokker kan vi gøre?

Vh Louise

# LÆS MIT SVAR HER:

Kære Louise

Jeg kan godt forstå, I voksne bliver bange og frustrerede, når din mands fem-årige datter løfter de mindre børn.

I har flere erfaringer med, at løfteriet har haft en uheldig udgang og naturligvis tænker I på de skader, en lille baby kan få.

Jeg kan også høre, du har forståelse for, at det måske ikke er så nemt for din mands datter med alle de nye familiemedlemmer, hun har fået.

Min første tanke er, at det er vigtigt, hun føler sig god nok, som hun er. At hun føler sig rummet og velkommen i begge hjem, og at hun har en plads i alles hjerter.

Jeres opgave som voksne omkring hende er at vejlede hende, når der er noget, hun gør på en uhensigtsmæssig måde. Her at løfte på mindre børn.

Du skriver, at du føler, I skal overvåge børnene som en høg – jeg er meget enig med dig.

Det er I nødt til.

For ellers skælder I ud ("slår med ord") og det gør ondt på hende.

Denne smerte kan hun forbinde med det at være storesøster. Det vil få hende til at trække sig fra rollen.

I stedet for at være stolt storesøster vil hun kunne forbinde sine mindre søskende med afvisning. Hun kan føle sig både forkert og utilstrækkelig.

Hjælp hende til at blive verdens bedste storesøster

Det skal være en god oplevelse for hende at være sammen med sine søskende. Jeg kan høre, at hun rigtig gerne vil, men også at hun har brug for lidt kærlig vejledning i, hvordan hun gør.

En søskenderelation er sårbar og derfor gælder om at styrke den, hvor I kan.

Så sæt jer sammen med hende, vis hende, hvordan hun kan være sammen med de små på en god måde.

Stop hende på en kærlig måde, når hun gerne vil løfte den lille.

Ros hende for IKKE at løfte babyen: ”Hvor er du god til at passe på hende, når du kun lader voksne løfte hende”.

Fortæl hende, at hun er den eneste, der kan få lige dét gode smil frem i den lille. Hjælp hende til at føle sig som verdens bedste storesøster!

På den måde styrker I både hendes selvværd og relationen mellem børnene. En relation, som de kan have glæde af i mange år fremover.

Mange hilsner
Stine