Hvad gør du med din vielsesring?

Jeg rydder op.

Midt i rodet ligger min vielsesring.

Som de andre gange, jeg er stødt på den, overvejer jeg, hvorfor jeg gemmer vielsesringen fra mit forliste ægteskab.

Jeg ser nok mest ringen som mine børns. Men det er jo ikke en, de skal gå med. Og hvordan deler man én ring mellem to børn? Der var kun en ring i mit ægteskab, så de kan ikke få én hver.

Da jeg blev skilt, gik jeg derfor til en guldsmed for at undersøge, om den kunne smeltes om til to hjerteformede vedhæng – et til hver af mine piger. Men det blev alt for kompliceret.

Og alt for dyrt!

Guldsmeden foreslog, at jeg i stedet solgte guldet og købte et par vedhæng. Men det gav ikke rigtig mening. For så var det jo ikke guldet fra vielsesringen.

I stedet blev ringen lagt i en kasse, der blev sat ned i kælderen.

Smed ringen i skraldespanden

For nogen tid siden fortalte en af mine klienter, hvordan hun med stor fornøjelse havde smidt sin vielsesring ud. For at være sikker på, at den ikke blev fundet af andre, maste hun den ned i en rest creme fraiche. Jeg ser hende for mit indre blik – der er meget power og frigørelse i den proces. Det er dejligt!

Men jeg har ikke lyst til at smide min ring ud.

En af mine veninder fik sin vielsesring smeltet om til en ny indfatning til sin bedstemors ring. Hun forestillede sig, at når guldet smeltede, ville al fortid i den brænde væk. Det er der også noget frigørende og ”ny-begyndelse” i.

Men jeg har ikke en ring fra min mormor, der trænger til at blive forstærket.

Så jeg flytter stadig rundt på min vielsesring. Én ting ved jeg: Den skal ikke være i mit soveværelse eller andre steder, hvor jeg støder ind i den.

Så nu røg den igen ned i en kasse, der denne gang blev sat op på loftet.

Nu ligger den dér. I sin kasse på loftet. Igen ude af øje, ude af sind.

Til næste gang jeg falder over den...