Økonomien efter skilsmissen forhindrer mig i at være den far, jeg ønsker

Michael er knust over en skilsmisse, der efterlader ham uden økonomisk mulighed for at tilbyde sine børn det, han ønsker.

# LÆS MICHAELS SPØRGSMÅL HER:

Kære Stine

Jeg har netop fået brev om, at min kone vil skilles.

Det kommer ikke helt bag på mig, da jeg havde det på fornemmelsen.

Jeg har fortalt hende, at jeg gerne vil vente.

Men nej.

Hun har indgivet sagen og jeg har ikke svaret på mailen endnu.

Jeg er enig i, at vi ikke kan sammen mere pga en masse ting, men jeg er uenig i, hvordan hun ønsker, at vi skal organisere os.

Hun vil have alt efter hendes eget hoved, og jeg skal bare sige ja og betale ved kasse 1.

Jeg har prøvet at snakke fornuft med hende, men hun mener, at jeg har belastet hende psykisk, og jeg nu ‘skylder’.

Sagen er yderligere kompliceret af, at hun har et barn fra tidligere, som jeg ikke er biologisk far til. Denne dreng har jeg kendt i 10 år og jeg ønsker virkelig at bevare mit forhold til ham.

Vi har tillige et barn sammen.

Jeg er bange for, at jeg ikke får råd til at tilbyde børnene det, jeg gerne vil, da min snarlige ekskone ribber mig for alt, hvad jeg har.

Vi har aftalt at børnene får folkeregisteradresse hos moderen. Derfor vil jeg fx ikke kunne få boligstøtte, ej heller en børneydelse som enlig forælder. Hvad filan skal jeg gøre?

Jeg har det virkelig skidt og vil bare være den bedste far, der også har plads økonomisk og kan tilbyde mine børn de rette rammer, og ikke kun den rette plads i hjertet.

Vh Michael

# LÆS MIT SVAR HER:

Kære Michael

At blive skilt er altid forbundet med sorg.

Uanset hvor enige man er om at gå fra hinanden, så skal den sorg bearbejdes.

For selvom ingen dør, så er der meget, man mister: Sit daglige livsvidne, forestillinger om fremtiden, den intakte familie, tid med børnene.

Måske også bolig og status.

Samtidig ændres det syn, man har på sig selv: Forestillingen om hvem man er.

For hvem er man nu, hvor man ikke er del af det forhold, man har været del af indtil nu?

Hendes valg påvirker dig

Du fortæller, at du og din kone har dårlig kommunikation. At I vil noget forskelligt.

Mens du ønsker at udsætte skilsmissen, ser hun ingen grund til at vente og har igangsat den udenom dig.

Det er naturligvis aldrig rart, når andre træffer beslutninger på vores vegne. At det har nogle konsekvenser for dig, mærker du. Og sådan kan det ikke undgå at være.

For når vi flytter os i livet påvirker det dem, der står tættest på os. Derfor mærker du det i dig, når din kone flytter sig i sit liv.

Måske kan du se det som, at det er noget hun gør FOR sig selv, og ikke noget hun gør MOD dig?

I en skilsmisse kommer følelserne nemt i klemme

Du fortæller, at hun mener du "skylder" fordi du har belastet hende psykisk.

Prøv at vær åben for, at det er sådan, hun føler det, og ikke blot noget, hun bruger imod dig.

Her ser I forskelligt på, hvordan tingene har været mellem jer.

Måske er hendes udmelding udtryk for hendes frustration over at du, set fra hendes synspunkt, ikke blot accepterer hendes ønske om skilsmisse, men forsøger at trække en i forvejen svær beslutning i langdrag?

Der er et barn i klemme, som ikke er dit biologiske barn.

Du er bekymret for, om du har økonomisk råd til at have barnet i dit liv.

Prøv om du kan flytte fokus lidt fra det økonomiske.

Det er naturligvis en del af det at være forælder at sørge for, at børnene har tag over hovedet og mad på bordet. Den del får han fremover hos sin mor.

Det betyder ikke, at du er ligegyldig. Du kan nemlig fortsat bidrage med noget andet, der er lige så vigtig, nemlig følelsesmæssig støtte.

Økonomi er ikke det vigtigste bidrag

Du kan fortsat være en vigtig del af din bonussøns fundament. Det fundament, som han skal stå på, når han en dag bevæger sig ud på sin egen vej i livet.

Lad ham vide, at du fortsat vil være der efter skilsmissen.

For ham er det en gave at kunne komme til dig, når han har brug for det, og at vide at du vil hjælpe ham alt, hvad du kan.

Selvom økonomien ændrer sig vil dine følelser for ham være uændrede. Så selvom du og hans mor flytter hver til sit, selvom økonomien er stram, og selvom du ikke kan tilbyde ham et værelse hos dig, så vil der stadig være masser af hjerterum.

Børn og unge har i den grad brug for at mærke, at de er velkomne og at de hører til.

Du skriver, at du er enig med din kone i, at skilsmisse er den bedste løsning i jeres tilfælde.

Hold fast i det!

Bliv ikke bitter og se dig selv som offer for hendes handlinger. Bitterhed gavner hverken dig eller børnene.

Prøv i stedet om du kan gå foran og gør dit yderste for at få skilsmissen til at falde på plads så godt som muligt.

Jeg ønsker dig og jer alt det bedste!

Mange hilsner
Stine