Sådan skaber du nye juletraditioner efter skilsmissen

Når du er midt i en skilsmisse, er der meget, som forandrer sig.

Også juletraditionerne ændrer sig.

Det kan være svært, og forbundet med stor sorg også her at måtte opgive det velkendte.

På den lyse side: Du har nu muligheden for at danne nogle nye juletraditioner.

Måske er der ting, du ikke har gjort i mange år.

Fordi de ikke var en del af din og din ekspartners skabelon for julen.

Måske var der ting, du holdt af at gøre som barn, som du har lyst til at finde frem igen?

Måske skal I fremover have juletræ i stuen fra 1. december?

Endda selv fælde træet?

Måske skal I hvert år en tur i skoven for at samle ind til juledekorationer? Eller du indfører din farmors kiksekage som en del af julen?

 

Gør dig uafhængig af datoer

Et godt råd er at sørge for at skabe traditioner uafhængigt af bestemte datoer og mærkedage som advent og lillejuleaften.

På den måde kan du holde fast i de nye traditioner hvert år uafhængigt af hvilke dage, børnene er hos dig.

Overvej også, om der skal være særlige traditioner, der knytter sig til de år, børnene ikke er sammen med dig juleaften.

Måske holder I fri en hverdag for at gå på café og se på juleudsmykning.

 

Men skulle I ikke hellere…?

Måske er du ikke begejstret for den måde, din ekspartner holder jul på. Måske har din ekspartner indført traditioner, som du aldrig ville indføre.

Det er ikke op til dig!

Børnene skal have lov til at glæde sig.

Derfor skal du passe på ikke at tale dårligt om den jul, den anden forælder har planlagt.

Måske kan dine børn mærke din uvilje.

Hvis de går dig på klingen, så meld ærligt ud.

Sig du ikke er enig i det, som er planlagt.

Du ville gøre det anderledes.

Men husk at sige, at du respekterer, at det er den anden forælder, der bestemmer.

Og ikke mindst: At du er sikker på, de nok skal få en god jul. Hold dig fra at gå i detaljer.

Hold dig til, at det er op til den anden forælder.

Og at det er ok.

Hjemme hos dig kan du gøre alt på DIN måde.

 

Få tips til din skilsmisse direkte i indbakken

[embed_popupally_pro popup_id="4"]

[embed_popupally_pro popup_id="9"]