Da jeg blev skilt, følte jeg mig som en champagneprop
Inden min skilsmisse havde jeg i årevis følelsen af at sidde fast. Det føltes som om, jeg var bundet på hænder og fødder. Jeg savnede følelsen af at have indflydelse på mit eget liv.
Mit højeste ønske var at redde forholdet til mine børns far, men uanset hvad jeg gjorde, så lod intet til at ændre sig. Det var et projekt, der havde størstedelen af min opmærksomhed. Der var ikke meget energi tilovers til mine børn, og jeg havde konstant dårlig samvittighed over ikke at kunne give dem det, jeg ønskede at give dem.
De mange problemer mit forhold var præget af lå som en tung dyne over mig. Jeg følte mig tynget, jeg havde ikke rigtig føling med dem omkring mig. Og allerværst: Jeg havde heller ikke ordentlig kontakt til mig selv og jeg oplevede at have lavt selvværd.
Da beslutningen om skilsmisse blev taget, var det, som om jeg blev skudt ud i luften. Som en champagneprop, der ryger af sted. Efter at have siddet i spænd i årevis var jeg nu fri.
Jeg var dybt ulykkelig og rigtig ked af det – selvfølgelig var jeg det. Men jeg var OGSÅ enormt lettet og kunne langt om længe begynde at se fremad. Både i forhold til praktiske beslutninger og især i forhold til alt det, der nu kunne komme til at ske! Jeg behøvede nu ikke længere skændes flere timer hver dag.
Tiden skulle ikke længere bruges på at forsøge at få en hverdag og et liv til at fungere med én, jeg ikke kunne fungere med. Jeg behøvede ikke længere indgå kompromisser, som jeg ikke fandt hverken rimelige eller behagelige at indgå.
Få 5 (livsvigtige) trin til
godt samarbejde og overskud efter
skilsmissen
nyhedsmails med støtte til at komme helskindet igennem skilsmissen.
En skilsmisse kan få dig til at føle lettelse over at slippe fri.
Nu bestemmer jeg selv
Verden lå på mange måder for mine fødder. Jeg kunne selv bestemme, hvordan jeg ønskede at holde ferie med mine børn. Selv bestemme hvor meget vi skulle være sammen med andre mennesker. Jeg kunne gå i seng, når jeg ville. Sove så længe, jeg ville. Læse, når jeg ville – uden at der var nogen, der mente noget om det.
Og når der ikke var andre til at mene noget om det – så var der kun mig til at vurdere, om det var ok. Det var med til at få mig til at stå ved mig selv. At jeg ikke længere havde et filter mellem mig selv og omverdenen, men helt selv tog stilling til, hvad jeg følte og tænkte.
Så da jeg ikke længere sad fast som en prop i en champagneflaske, kom der pludselig fart over feltet. Alle de ting jeg havde savnet og drømt om. Måske skulle nogle af dem nu blive til virkelighed!?
Først og fremmest havde jeg brug for fred og ro omkring mig. Brug for at fokusere på mine børn. Nyde muligheden for at være sammen med dem uden at være energiforladt af at bruge størstedelen af min energi på et skrantende parforhold.
Jeg havde også en drøm om at finde en partner, som jeg passede bedre sammen med. Én jeg i højere grad delte værdier med og som ville støtte mig, når jeg havde brug for det.
Efterhånden som jeg opdagede, at den nye tilstand var permanent - at det ikke kun var på lånt tid, jeg var fri af flaskens hals - faldt der langsomt ro over mig. Jeg havde ikke længere så travlt med at sætte projekter i gang eller med at lede efter nye mennesker og aktiviteter.
Nu kunne jeg nøjes med at nyde at være fri af flaskehalsen, der havde fastholdt mig så længe.
Og jeg nyder det stadig!