Efter ferie kommer savn og dårlig samvittighed

Så er de i alt tre ugers ferie med mine børn slut. Vi har haft mange dejlige timer, og her på falderebet melder den dårlige samvittighed sig så:

  • Var vi nok sammen?
  • Havde vi nok kvalitetstid?
  • Så de lidt for meget tv og spillede de for meget iPad?
  • Skulle vi have lagt flere puslespil? Tegnet mere?
  • Var der nok tid på børnenes præmisser?

Flyttede hjemmefra som fire- og seks-årig

Her aftenen før de drager afsted på to ugers ferie hos deres far er savnet efter dem allerede begyndt at gnave. Det er den længste periode, jeg endnu har måttet undvære dem, og jeg trækker vejret dybt for at forberede mig.

Som fraskilt er jeg meget bevidst om, at mine børn kun er til låns - jeg mærker det hver gang, de tager ned til deres far. På en måde flyttede de hjemmefra i en alder af fire og seks, den alder de havde, da vi forældre flyttede fra hinanden.

Jeg forsøger at suge alle minutterne ud af den tid, vi har sammen, men det lykkes ikke altid. Jeg har ikke overskud til at være supermor, for som den eneste voksne i husholdningen har jeg mange praktiske ting at tage mig af, ligesom jeg har et arbejde at passe. Også jeg kan være en sur, træt mor, der godt lige vil have lidt tid for mig selv, fordybe mig i arbejde eller en god bog.

Jeg bliver heldigvis stadigt bedre til at acceptere, at jeg ikke har mine børn hver dag.

Savn, sorg og dårlig samvittighed

At blive skilt medfører mange savn, sorg og dårlig samvittighed. Sorgen over ikke at kunne bevare familien intakt. Dårlig samvittighed over, at børnene resten af deres barndom har to hjem. Måske dårlig samvittighed over at have forladt den anden forælder.

Jeg bliver heldigvis stadigt bedre til at acceptere, at jeg ikke har mine børn hver dag. Bedre til at nyde og udnytte min børnefri tid. Jeg prøver at huske på, at sådan som vores liv ser ud nu, er et ualmindeligt godt alternativ til det liv, vi levede før. Hvor jeg godt nok var sammen med deres far, men aldrig havde overskud til dem, fordi alle kræfter blev lagt i at forsøge at redde det parforhold, der ikke lod sig redde.

Nu er her er fred og ro. Mine børn lever ikke længere i et uudholdeligt klima i krigszonen mellem deres forældre.

Prisen værd

Nu sidder jeg så her med en klump i halsen. Jeg nænner ikke at sende mine børn i seng på trods af at klokken er mange. Jeg ved, at i morgen indfinder savnet sig. Det kommer til at gnave, og den dårlige samvittighed stikker sikkert også sit hoved frem.

At savne er den pris, jeg må betale for at have fjernet mine børn fra en krigszone. Så den pris betaler jeg gerne!

Få 5 tips til at komme godt igennem skilsmissen