"Jeg føler mig utilstrækkelig som mor efter skilsmissen"

Lines eksmand var utro. Han udviste ikke kærlighed i størstedelen af forholdet. Under et år efter de er skilt, venter han barn med en ny. Line har det svært og påtager sig skyld for det, der gik galt.

# LÆS LINES SPØRGSMÅL HER:

Hej Stine.

Jeg har modtaget dine mails i et godt stykke tid, og de beskriver nærmest mit liv.

Min mand gennem 13 år og faren til mine børn på 5 og 8, gik fra mig for under et år siden. Han sagde han havde tænkt på det i et par år.

Han forsikrede mig at der ikke var en anden, hvilket så var løgn. Han havde mødt en anden inden.

Jeg flyttede ud og hun mødte børnene.

De er stadig sammen og venter barn sammen.

Hele det her år har været et helvede. Jeg har været så langt nede og er det fortsat. Jeg lider af depression og angst.

Jeg føler ikke det er mit liv længere, jeg føler hun har overgået mig som mor fordi jeg er så langt nede.

Min eks forandrede sig

Min ex har forandret sig så meget. Han har ikke vist mig kærlighed de sidste 11 år af vores forhold og engagerede sig slet ikke i familien.

Jeg bliver ved med at tænke hvad der er så forfærdelig ved mig der gjorde ham til den sure person.

Hvordan kunne jeg bare erstattes som om jeg aldrig har betydet noget for ham?

Jeg lever ikke mere, jeg er ikke den mor jeg var, jeg føler mig så fjern fra mine børn.

Jeg føler han har vundet. Jeg har forsøgt terapi, coaching og er nu tilknyttet psykiatrien.

Føler mig utilstrækkelig som mor

Jeg har i mange år håbet vi kunne få et forhold igen, og så er det bare hårdt at han bare finder en anden og fortæller hvor fantastisk hans liv er og at børnene kun er glade hos ham.

Vi har børnene 7/7.

Jeg kæmper for at holde sammen på mig selv, og jeg føler mig ikke tilstrækkelig i forhold til børnene.

Han har ingen forståelse for, at jeg har svært ved at acceptere alt det, der sker. Jeg tænker om jeg nogensinde bliver hel igen.

Det var en lang smøre, men jeg var bare nød til at lige at få det ud.

Mvh

Line

OBS: Oplysninger er fjernet fra Lines mail

# LÆS MIT SVAR HER:

Kæreste Line!

Det lyder helt galt, det du fortæller.

Jeg synes dog ikke, det lyder som om, det er dig, den er gal med!

Du fortæller, at du har søgt hjælp: Terapi og coaching. Jeg spekulerer på, hvem du har været hos. Min fornemmelse er, at du har været udsat for psykisk vold, og det er desværre ikke alle, der fanger det aspekt.

I 11 ud af de 13 år, I har været sammen, har han ikke udvist kærlighed. Han har ændret sig meget, skriver du. Det er helt typisk i et psykisk voldeligt forhold.

Tager ansvar for hans følelser

Alt er godt og lykkeligt i begyndelsen. Når så man sidder i “saksen”, så kommer den anden del af personligheden frem: Den del, der manipulerer, spreder løgne, forvirrer og kun handler ud fra egne interesser.

Det er dr. Jekyll & mr. Hyde i samme person.

Men fordi alt jo har været godt, og fordi han har vundet din tillid, så tror du på de ting han siger. Også alt vrøvlet, som er med til at nedbryde dig langsomt.

Du fortæller, at du føler, der er noget galt med dig. Og det er præcis sådan, man har det i et sådant forhold.

I et psykisk voldeligt forhold får man ansvaret for alt.

Også for den andens følelser

Og jeg kan læse, at du påtager dig ansvaret for, at han var sur sammen med dig.

Børn reagerer hvor de er trygge

Det er kun kort tid siden, I er gået fra hinanden og han er allerede i fast forhold.

Jeres børn når slet ikke at lande, før de skal forholde sig til en ny voksen PLUS et kommende barn.

Samtidig fortæller du, at børnene lever i en 7/7-ordning, på trods af, at deres far ikke tidligere har engageret sig i familien.

Alligevel foretrækker han at børnenes tid deles ligeligt mellem far og mor.

Det vidner om en forælder, der handler ud fra egoistiske interesser.

Børn reagerer, hvor de er trygge. Jeg fornemmer, at far har fået lov at sætte dagsordenen i jeres fælles hjem. At han ikke én, man diskuterer med.

Det ved børnene.

Og de ved også, at de ikke kommer igennem med at forsøge at tale med ham.

Og så er det jo godt, de har dig!

En skilsmisse tager tid

Det er kun kort tid siden, I er gået fra hinanden. Det er helt, helt normalt at du ikke er landet endnu. Du har jo ikke ligefrem fået ro til at bearbejde skilsmissen.

Du har levet ret alene i dit forhold. Jeg læser, du har fået (og efterfølgende påtaget dig) skylden for meget af det, der ikke fungerede.

Du er blevet udsat for løgne omkring utroskab. Tilliden er brudt. Ikke kun tilliden mellem jer, men også tilliden til dig selv. Det tager tid at opbygge den tillid igen.

At dele sit allerkæreste, sine børn, med et fremmed menneske er utrolig smertefuldt. At måtte leve med at en anden får de timer med børnene, som du skulle have haft, gør ondt.

En sund reaktion på en usund situation

Det er helt normalt at det kan sætte tanker i gang som, at børnene har det meget bedre hos far og hende den nye. For der er de voksne glade og har overskud, mens man selv føler sig helt til rotterne.

Du skal vide, at det ikke nødvendigvis er sandt!

Jeg hører, at du reagerer sundt på en usund situation: At din eks klipper dig ud af familieportrættet og sætter en anden kvinde ind, inden du og børnene har haft mulighed for at lande i den nye tilværelse.

Hvis du genkender nogle af de ting, jeg skriver om psykisk vold vil jeg virkelig anbefale dig at få hjælp af en professionel, som ved noget om psykisk vold og skilsmisse. Du er naturligvis velkommen hos mig.

Jeg ønsker dig alt det bedste - det har du fortjent!

Kærlig hilsen

Stine