Skal mine børn møde mormors bolleven?

Gittes far døde for 3 måneder siden. Hendes mor har nu fået en ny ven, som hun gerne vil have Gitte og hendes børn på 5 og 7 skal møde. Hvad skal Gitte gøre?

# LÆS GITTES SPØRGSMÅL HER:

Hej Stine

Jeg er en kvinde på 29 år som har to børn på 5 og 7 år.

Jeg håber du kan hjælpe mig med at finde en løsning på et problem der desværre er ved at rive et ellers rigtig godt forhold til min mor i stykker.

Morfar døde for 3 måneder siden

Min far gik bort for 3 måneder siden.

Kort efter fandt min mor en ny "ven" over nettet som hun har mødt et par gange nu. Hun virker glad for ham og jeg er virkelig glad på hendes vegne.

Mit problem er at hun efter første møde med ham ville have mine børn og jeg skulle møde ham og i sommerhus allesammen osv.

Det er alt for tidligt for mig, jeg har det stadig virkelig svært ved at have mistet min far. Selvom jeg kun ønsker min mor er lykkelig så har jeg ikke lyst til at skulle møde hendes flirt.

Det har givet en masse konflikter for hun føler at jeg ikke vil have hun kommer videre og at jeg tvinger hende til at vælge mellem ham og resten af familien. Hvilket jeg overhovedet ikke gør. Har prøvet at forklare hende at jeg gerne vil møde ham en dag men jeg er ikke klar.

Hun har ikke været forstående overfor det så jeg er modvilligt gået med til at møde ham snart.

For børnenes skyld

De er ikke engang kærester, det vil de ikke.

Han er bare en ven hun tager hjem til og dyrker lidt sex engang imellem.

Har prøvet alt synes jeg selv for at imødekomme hendes ønske om at han skal møde os.

Men nu hvor jeg ikke vil have mine børn med er det lidt ligemeget åbenbart. For det var for deres skyld så de kunne få lidt oplevelser.

Jeg forstår ikke hvorfor hun ikke kan gøre noget med os uden han skal med.

Hun synes jeg er mærkelig for at tænke sådan og jeg stopper hende i at komme videre.

Føler jeg har mistet min mor lidt og det er hårdt.

Overbeskytter jeg mine børn?

Jeg er typen der bekymrer mig om ALT.

Og har været udsat for overgreb som barn.

Så er nok gået hen og blevet ret mistroisk overfor fremmede mennesker og en smule overbeskyttende overfor mine børn.

Det spiller klart ind i forhold til det her og derfor har jeg brug for at se ham an inden han skal møde mine børn.

Har prøvet at forklare min mor det men bliver igen kun mødt af kritik over at jeg har det sådan.

Så mit spørgsmål er - er jeg helt forkert på den når jeg ikke synes mine børn skal møde min mors bolleven hun kun har kendt i ca 2 mdr?

Og hvordan kommer vi videre herfra?

Vil rigtig gerne have et godt forhold til min mor igen men føler ikke hun lytter og uanset hvad jeg gør i denne situation så er det ikke godt nok.

Hilsen Gitte

# LÆS MIT SVAR HER:

Kære Gitte

Tak for dit spørgsmål.

Det korte svar er: Dine børn - dine regler.

Det er helt op til dig at træffe den form for beslutninger på dine børns vegne.

Børn møder mange voksne i løbet af et børneliv. De kommer og går i form af fx pædagoger og pædagogmedhjælpere. Derfor kan børn godt klare at blive introduceret til voksne, som de ikke nødvendigvis får en længerevarende relation til.

Men at blive introduceret i privatsfæren, synes jeg er noget andet.

Din mor og hendes ven kender knapt nok hinanden.

Kun 2 måneder er gået, siden de mødte hinanden første gang.

Jeg tænker, at det vil være godt for dine børn, at din mors forhold er stabilt, før de skal lære ham at kende.

At tage i sommerhus med et fremmed menneske kan føles grænseoverskridende.

Dine børn vil måske også finde det underligt, at der allerede nu sidder en anden i morfars sted.

En sorg tager tid at bearbejde. Lad børnene bearbejde tabet af morfar, før de skal forholde sig til en ny i mormors liv. Imens kan mormor jo finde ud af, om det er et reelt forhold, hun er i.

Udvikler forholdet sig til et kæresteforhold - ja så er det da kun naturligt at introducere den nye ven for familien.

Jeg kunne ønske for dig, at din mor var mere lydhør overfor dine synspunkter. Som jeg indleder med, så er det DIG, der bestemme over dine børn.

Du bestemmer også over dig selv.

Det vil jeg gerne minde dig om, for du fortæller at dine grænser er blevet overskredet i form af overgreb.

Livet går videre

Du skriver ikke om baggrunden for din fars død. Måske er der gået et længerevarende sygdomsforløb forud.

Din mor har måske følt, at hendes liv har været sat på pause. Hun har måske været reduceret til sygehjælper og måttet skubbe egne lyster og behov i baggrunden.

Nu går livet videre og hun kaster sig ud i det.

Det er skønt!

Og det under du hende også, kan jeg læse forstå.

Men I er forskellige steder.

At miste sin far er sårbart, og du er ikke klar til at se en anden på hans plads.

Det er fuldt forståeligt.

Så jeg kan ikke ud fra dit skriv se, at du skulle være særligt bekymret eller urimelig, som du overvejer.

At du ønsker at beskytte dine børn er jo kun godt. Det har alle gode forældre trang til.

Desuden har du selv oplevet overgreb. Du ved derfor, at slemme ting kan ske.

Det sker IKKE kun for naboen.

Du kan mærke dine grænser - hurra!

Din opgave i det her er at mærke dine grænser.

Det har du gjort, og du har også fortalt din mor, hvor dine grænser går.

Vær stolt af det! For det kan være utrolig svært at mærke sine grænser efter overgreb.

Hold fast i det, som føles rigtigt for dig.

Vent, til du er klar.

Måske forstår din mor det ikke lige nu.

Det behøver hun heller ikke. For det er nok, at du selv forstår det.

Du fortæller, at du og din mor tidligere har haft et nært forhold.

Måske er tiden kommet til, at du frigør dig lidt fra din mor?

Du er selv mor og nærmer dig de 30.

Det er helt almindeligt, at en forælder/barn-relation ændrer sig gennem årene.