Hvordan passer jeg på mine voksne børn efter skilsmissen?
Annemette blev skilt efter 45 års samliv. Hun vil gerne vide, hvordan hendes voksne børn har det. Og hvad kan hun selv gøre, for at de alle kommer godt videre?
# LÆS ANNEMETTES SPØRGSMÅL HER:
Hej Stine
Mine børn har været en uvurderlig støtte, da min mand efter 45 år fandt en ny kone.
Det har ikke været kønt alt det mine børn har lagt øre til, men de er midt i 30’erne, og ikke børn, men voksne.
Jeg har haft det rigtig slemt.
Men hvordan mon det er at være i deres sko og mor og far og dermed deres historie brister? Jeg og min mand (mor og far) taler ikke sammen længere.
Kunne godt bruge et par ord om, noget jeg fremadrettet kunne være opmærksom på, for at vi alle kunne komme bedre videre.
Begge børn har familie.
Vh Annemette
# LÆS MIT SVAR HER:
Kære Annemette
Først vil jeg gerne udtrykke min medfølelse.
Det er en svær situation, du står og har stået i.
Efter så mange års fælles liv er det som at få revet gulvtæppet væk under sig. Alt synes at forandre sig med et fingerknips.
Som du sikkert allerede mærker, så tager det tid at lande på benene i det nye liv.
Du er i gang med at undersøge, hvem du er nu, hvor du ikke længere kan definere dig i forhold til dit ægteskab og den intakte familie.
Det glæder mig at høre, du har god støtte i dine børn.
En ting, jeg bider mærke i er, at du omtaler din eksmand som din mand. Sproget har betydning for den måde, vi tolker vores liv og identitet på.
Jeg tror, det vil hjælpe dig med at få lukket døren til dit ægteskab at omtale ham som “børnenes far” frem for at definere ham som din mand eller eksmand.
Tale er sølv - tavshed er guld
Du og børnenes far taler ikke længere sammen.
Det er med til at understrege, at børnenes fundament er forandret.
Men når skilsmissen er en realitet kan tavsheden være en fornuftig løsning.
For de sårede følelser kan poppe op på uheldige tidspunkter. Bemærkninger om svigt og uretfærdighed kan smutte ud mellem sidebenene.
Det er helt forståeligt.
Samtidig kan det være ubehageligt for børnene at lægge ører til. Derfor kan det være den bedste løsning - også for børnene - at du og deres far ikke længere taler sammen.
Hellere tavshed end ufred og dårlig stemning.
Børnene kommer i klemme der, hvor der er begivenheder, som det ville være naturligt I begge tidligere ville deltage i: Fødselsdage, juleaften og påskefrokosten.
Du kan hjælpe børnene ved at melde klart ud, hvordan du har det. Gøre dem klart, at valget er dit ikke deres. De skal ikke vælge mellem jer, men invitere helt som de har lyst.
Børn i alle aldre, kan være i klemme mellem skilte forældre. De vil gerne være loyale over for begge.
Du kan bidrage til at gøre denne loyalitetskonflikt mindre ved at tage ansvar for dig selv og melde ud, hvad du vil og ikke vil. Vil du eksempelvis deltage i et arrangement, som deres far deltager i? Vil du kunne deltage på den betingelse, at du ikke behøver tale med ham?
Lad det være op til børnene, hvordan de ønsker at invitere og tag selv ansvar for, hvad du vil.
Hvordan har de voksne børn det efter skilsmissen?
Du spekulerer på, hvordan det mon er at være dine børn nu.
Spørg dem!
Vær ikke bange for at ramme et ømt punkt.
De har været vidne til, at du har været utrolig ked af det. Du har gennemgået en sorg, som de måske ikke tidligere har set dig være i. De har støttet og hjulpet dig.
Nu er det tid til at få rollerne på plads igen.
Du er forælderen og dine børn er børnene.
Uanset hvor gamle dine børn bliver, så er det sådan, det er.
Det er naturligt for forældre at drage omsorg for børnene. At spørge ind.
Så det kan du roligt gøre.
Og skån dine børn for at måtte høre grimme ord om deres far. Det er du sikkert opmærksom på. Men når noget gør ondt, kan det som nævnt tidligere nemt flyde over. Det er helt forståeligt og normalt.
Og det er lige der, du kan passe på dine børn: Tag ansvar for din sorg. Få den bearbejdet og tale med en professionel, så I kan bruge tiden sammen på at hygge jer.
Få 5 (livsvigtige) trin til
godt samarbejde og overskud efter
skilsmissen
nyhedsmails med støtte til at komme helskindet igennem skilsmissen.
Skriv dit eget spørgsmål til brevkassen:
brevkasse@stinezink.dk
At være voksent barn efter forældrenes skilsmisse
Børnene bærer også på en sorg, men den ser anderledes ud end din.
I forældre vil altid være en base for dem, når deres liv slår knuder og de har brug for et sted at søge hen. Men hvis deres egne parforhold er nogenlunde stabile, så er det nu her, deres primære base er.
Deres hovedfokus er på den familie, de selv har opbygget. Deres overlevelse afhænger ikke længere af deres forældre.
De kan selv og skal nok klare sig.
Dine børn kan være bekymrede for dig. De har set dig stå i en sårbar situation.
Du skriver ikke, hvor langt dine børn bor fra dig. Men hvis I bor langt fra hinanden kan dine børn have dårlig samvittighed og føle, at de overlader dig til dig selv.
Så igen: Det bedste, du kan gøre, er at passe på dig selv.
Løft blikket og tag hul på det liv, der venter på dig.
Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke med det næste kapitel i dit liv.
Kærlig hilsen
Stine
