Efter skilsmissen vælger min søn mig fra

Nyskilt mor til 17-årig teenager savner sin søn. Efter skilsmissen ser hun ham ikke så meget, da han er på efterskole og vælger at være i det tidligere fælles hjem, når han er hjemme på weekend.

Nyskilt mor til teenager skriver:

Jeg flyttede fra min eksmand for 4 måneder siden.

Vi har en dreng på 17, der er på efterskole nu.

Jeg har meget svært ved at hive ham herop til mig. Han fortæller også til tider, at det jo er min egen skyld, jeg ikke er hos ham, for det er jo mig, der er flyttet.

Huset skal sælges og han har fået at vide, at det er nu her det kommer til at ske.

Fornemmelsen af at jeg har flyttet fra ham, fremfor at det var ham der flyttede hjemmefra nager mig meget.

Hver gang han er hjemme er jeg altid udfordret på hvordan bliver denne weekend eller ferie uge? Hvor meget kommer jeg til at se ham?

Han har ikke valgt min eksmand eller mig, men nærmere sine ting og sit hjem.

Kære nyskilte mor til teenager

Jeg tror, du har en helt almindelig, sund teenager.

En søn, som er ved at blive voksen.

Som du selv så fint formulerer det, så er det som om, han vælger sine ting og sit hjem frem for at være sammen med jer forældre.

Det er en helt naturlig proces.

Men også en proces, som kan gøre ondt på dig som mor.

Måske har du været vant til at sætte rammerne i jeres fælles hjem. Været vant til at være det, jeg kalder “familiens direktør”: Den, der har det samlede overblik og i mange sammenhænge det endelige ord.

Som forældre må vi bearbejde sorgen over at miste den kontrol og indflydelse på de unge menneskers liv.

Klap dig på skulderen

Børn og unge kan være meget lidt meddelsomme og det kan være sårbart at føle sig udelukket helt eller delvist fra det, der optager dem.

At tage på efterskole er en forsmag på det at flytte hjemmefra - også for forældrene. Og når denne glidende flytten-hjemmefra sker samtidig med en skilsmisse, så slår det dobbelt så hårdt.

For ud over de dage, du skal undvære din søn, mens han er på efterskolen, så skal du også undvære ham de dage, han er hos sin far.

Og når han endelig er hjemme en weekend, skal kammeraterne også plejes.

Så lige nu kommer og går han i dit hjem, som det passer ind i hans liv. Og da dit hjem stadig er nyt for ham, er det nemmere at være i det hus, som han kender.

Det er vigtigt, du ikke ser det som et fravalg af dig - men som et tegn på, at din opgave som forælder er lykkedes: Du har opfostret en flyveklar ung mand.

Hav tillid til, at du har gjort et godt stykke arbejde og at du kan læne dig tilbage og nyde at se din søn træde ud i livet som et selvstændigt menneske, som kan selv.

Vi bliver ved med at være forældre uanset hvor gamle vores børn er. Vi bekymrer os for vores børn hele livet og har en særlig ømhed og sårbarhed over for dem.

Det gør os sårbare, når børnene bliver store og relationen forandrer sig.

Relationen ændrer sig

Din søn har stadig brug for dig som en ligeværdig voksen, han kan spejle sig i og lære af. Jeres relation er i gang med at ændre sig fra at være asymmetrisk (forælder / barn) til at være symmetrisk (voksen / voksen).

For at I kan få en sådan ligeværdig relation, kræver det, at du kan rumme, at din søn er i gang med at frigøre sig og lære at stå på egne ben.

Det allervigtigste din søn skal vide er, at han altid kan komme til dig, når han har brug for det. Så du er et fast ståsted i hans liv. Det har han brug for nogle år endnu.

Du skriver, din søn siger, at du selv har valgt at se ham mindre, fordi du er flyttet. Men helt så enkelt er det jo ikke. Måske skal du tage en snak med din søn om, hvad en skilsmisse betyder og minde ham om, at du er flyttet, fordi I er blevet skilt. At du har forladt dit ægteskab, ikke din søn.

Måske kan han nogle gange godt føle sig forladt af dig?

Tag din teenager med på råd

Prøv også at tale med ham om, hvad han ønsker sig af jeres relation fremover.

Du kan tale med ham om at nu, hvor han er ved at være voksen, er I nødt til at planlægge at ses. Som alle andre relationer skal mor/søn-relationen også holdes vedlige.

Så hvad vil give mening for ham og passe ind i hans liv, som det ser ud lige nu?

Du er stadig mor, men det kan tage tid at vænne sig til det, når mor-rollen ændrer sig.

Se på din søn: Trives han? Hvis ja, så kan du roligt vende opmærksomheden mod dig selv:

Hvad vil du bruge dit liv på nu, hvor din mor-rolle forandrer sig?

Hvordan vil du give plads til de ting, der giver dit liv mening?

Kærlig hilsen

Stine