Grib chancen - kom ned i gear
Corona giver dig en mulighed: Kom ned i gear. Giv dig selv og børnene lov til at lade tankerne vandre og se, hvad der dukker op
Skolerne er lukket
Mange er sendt hjem for at arbejde.
Det giver helt nye muligheder i familierne. For mange skal de næste 2 uger være meget mere sammen med familien, end de er vant til.
Den moderne familie er ofte spredt for alle vinde det meste af dagen.
I den sparsomme fritid fyldes kalenderen måske med aktiviteter og sammenkomster.
Jo mere jo bedre.
Vi giver det videre til vores børn: Et barn, der keder sig bliver ofte mødt med en lang liste af forslag til, hvad det kan lave.
Jeg vil gerne komme med en kærlig opfordring:
Næste gang dit barn siger, at det keder sig, så prøv at svare det med et ”nå ok”.
Med det svar giver du dit barn mulighed for at sætte tempoet ned og få en tiltrængt pause. En pause, der varer længe nok til, at det kan mærke sig selv.
Og høre sine egne tanker.
Det er i pauserne, det forunderlige sker.
Det er, når tankerne får lov at bevæge sig frit, at kreativiteten opstår.
Hvis vi voksne kommer med en masse forslag til, hvad barnet kan lave, så forhindrer vi, at barnet kommer i kontakt med netop den kreativitet.
Og med sig selv.
Få 5 (livsvigtige) trin til
godt samarbejde og overskud efter
skilsmissen
nyhedsmails med støtte til at komme helskindet igennem skilsmissen.
Kom ned i gear - giv plads til noget nyt
Ring 30 26 55 03 og hør hvordan jeg også kan hjælpe dig.
Få 20 min. gratis, afklarende samtale over telefonen.
Parforholdet bliver også udfordret
Måske har I en travl hverdag.
En fyldt kalender er en naturlig del af livet for mange.
Livet er fyldt med venneaftaler, skærme og praktiske opgaver.
Den tid et par har sammen - bare de to - er begrænset.
I den kommende corona-tid kan I opleve, at det er svært pludselig at have tid sammen.
Tid, som ikke er weekend- eller ferietid, der også ofte er fyldt op med aktiviteter.
Det er helt naturligt, at der dukker forskellige følelser op.
Tag dig af de følelser, der måtte komme.
Også de svære.
Giv plads til forskellighed
Den kommende tid bliver altså udfordrende på mange måder.
Gør det lettere hjemme hos dig ved at give plads til de forskelligheder, der er i din familie.
Der er fx stor forskel på, hvor intro- eller ekstroverte, I er.
Det modene liv er indrettet på de ekstrovertes betingelser. Vi hylder det at være udadvendt, social og talende.
Nu er det de introvertes tid.
Introverte lader op i eget selskab og er mere tænkende end talende.
Så lyt til hinanden.
Lær af hinanden.
Husk også at det tager tid at komme ned i gear.
Vent på det.
Giv plads til det.
Du har en enestående chance for at opleve dig selv, dine børn og din familie på en ny måde.