Jeg skal bare lade være med at vise vrede
Som psykoterapeut møder jeg mange, som ikke giver sig selv lov til at have de følelser, de har. Ofte er det vreden, der afvises. De føler ikke, det er tilladt at vise vrede.
Når vreden raser, mister vi kontrol. Vi frygter andre ikke kan lide os og vil tage afstand fra os.
Den antagelse vil jeg gerne udfordre.
Rum din vrede
Jeg tror på, det er vigtigt at kunne rumme alle mulige forskellige følelser. Hvad sker der, hvis du ikke viser, at du er vred? Eller er glad? Eller at du er ked af det? Hvor gør du af følelserne?
Mit bud er, at de havner i den usynlige rygsæk, vi alle bærer med os. Her kan vreden ligge og ulme til det hele bliver for meget, og så kan det nok være omgivelserne får vrede for alle pengene. Ofte har vreden forvandlet sig til aggressivitet. Aggressivitet som måske også kommer fysisk til udtryk.
Du kan øve dig i at rumme dine følelser ved ganske enkelt at sige det højt til dig selv. Føler du vrede kan du sige det højt:
”Jeg er vred lige nu. Jeg føler vreden indeni. Vreden får mit hjerte til at banke og mit blod til at rulle. Det er helt ok at føle vrede. Alle mennesker føler vrede. Og lige nu er jeg rigtig vred”.
Mens du siger det, er det godt at trække vejret så dybt, du nu kan. Dybe vejrtrækninger hjælper din krop til at spænde af. Det hjælper vreden til at klinge naturligt af.
Få 5 (livsvigtige) trin til
godt samarbejde og overskud efter
skilsmissen
nyhedsmails med støtte til at komme helskindet igennem skilsmissen.
Vrede dækker over andre følelser som sorg, savn, skam eller følelsen af ensomhed.
Få 20 minutter gratis afklarende samtale over telefonen og hør, hvordan jeg kan hjælpe dig
Hvad ligger under vreden?
Ofte viser vreden sig at dække over andre følelser. Vreden bruges som forsvar til at holde andre væk fra det, der er følsomt for os. Det, du ikke ønsker, andre skal se eller vide om dig.
Vrede er i virkeligheden udtryk for sorg, savn, skam, ensomhedsfølelse eller andet. Ved at se nærmere på de underliggende følelser vil vreden langsomt men sikkert fordampe.
Øver du dig samtidig i at tage tingene i opløbet ved at sætte ord på, hvordan du har det, så er du godt på vej. Når vi øver os i at vise os som hele mennesker med alle vores facetter - tiltalende som utiltalende sider - så finder vi os bedre tilrette i livet. Og når vi har det godt og føler os værdsat - så træder vreden i baggrunden.
Hvad med dig? Tillader du dig at blive vred?