Savner du din kæreste under corona-nedlukning?
Under nedlukningen kan ensomhed komme ind i dit liv igen. Det kan føles som den sidste tid i dit ægteskab eller tiden efter - inden du mødte din kæreste. Hvordan kan du holde kærligheden vedlige, når I er i hver jeres hjem?
Corona har lukket landet ned for en tid.
Vi rykker sammen hjemme, som vi er blevet bedt om. Heldigvis får mange det bedste ud af en svær situation.
Familier mødes omkring spisebordet med hver sin computer. Går ture i det smukke vejr og spiller spil.
Det ser hyggeligt ud.
Men måske ser det anderledes ud hjemme hos dig.
Fordi du er blevet skilt.
Og selvom du er heldig at have fået en ny, dejlig kæreste, så bor I ikke sammen.
Derfor er du nu tilbage til at føle dig alene om det hele. Det handler Ikke om praktiske ting.
Nej det er den nyvundne følelse af samhørighed med en partner.
En følelse du har savnet i dit ægteskab og i tiden, inden du mødte din kæreste.
Ensomhed dukker op - igen
Nedlukningen af landet kan vække nogle af de følelser, du måske havde, mens du var single eller i dit ægteskab.
En af dem, der kan komme snigende er ensomhed.
Den kan især dukke op, når du ligger i din seng om aftenen og mærker stilheden.
Det kan være både ubehageligt og frustrerende, at den følelse af ensomhed, som du troede hørte til dit tidligere forhold og din tid alene, nu er her igen.
ÆV!
Men…
Selvom han (eller hun) rent fysisk er et andet sted lige nu, så ER I et par.
Så du er stadig del af noget (forhåbentlig) virkelig dejligt.
At være ensom kan man være alle steder - oftest mærker man det netop blandt andre.
Prøv om du kan skille den følelse af ensomhed, du føler nu, fra den, du følte i dit ægteskab.
Mærk om du ER ensom i dit forhold
(i så fald bør du overveje at få arbejdet med dig selv og/eller se nærmere på dit forhold).
eller om hele den her underlige situation får dig til at mærke noget, som mere er en alenehed end ensomhed?
Måske bliver ensomheden forstærket af perioder, hvor dine børn er hos deres anden forælder?
Du kan føle ensomheden er vendt tilbage under nedlukningen
Kom godt igennem skilsmissen med min støtte.
Ring 30 26 55 03 og hør hvordan jeg også kan hjælpe dig. Få 20 min. gratis.
Pas på kærligheden
Det kan være hårdt at se, hvordan andre par passer på kærligheden og parforholdet, mens dit eget er sat på stand by.
Så ræk ud efter din partner.
Og vær selv imødekommende og tilgængelig for din kæreste.
At passe på parforholdet kan være svært, når I sidder fastlåst i hvert jeres hjem.
Så her får du 5 hurtige idéer til at holde kærligheden vedlige:
Undgå ensomhed og pas på forholdet
#1
Tal i telefon på bestemte tidspunkter
Det er dejligt at holde kontakten på sms, messenger og mail. Men at høre hinandens stemme kan virke dejligt beroligende og få dig til at mærke, at der er et rigtigt levende menneske bag ordene.
#2
Gå på virtuel date
Facetime, Skype, Zoom…
Der er masser af muligheder for at få billede på, mens I:
- Laver mad
- Spiser
- Ser film og snakker om den imens
Så vær kreativ - det er kun fantasien, der sætter grænser
#3
Gå en tur - med afstand
Hvis I begge er raske og ikke er i karantæne, kan I mødes bare jer to og gå en tur. Selvom I skal holde afstand, kan det at se hinanden og have lidt alenetid bare jer to, give energi til at måtte undvære hinanden lidt igen.
#4
Fokusér på det gode
Vent med at tale om meget sårbare emner, som du ved, I er uenige om. Undgå at tage hul på de svære ting imellem jer. Gør det først, når I kan have ordentlig tid sammen og kan afslutte samtalen uden at have 2 meter mellem jer.
Det kan være skadeligt for forholdet at undgå uenigheder og diskussioner. Så det er kun lige nu, jeg foreslår dig at lade uenighederne ligge. På længere sigt skal I selvfølgelig give plads til de forskelligheder og uenigheder, der er mellem jer.
#5
Send snailmail
Almindelig post kan noget, som den digitale verden ikke kan. Et håndskrevet brev kommer lige fra hjertet. En lille pakke med lidt lækkerier leveret uden for døren kan også være dejligt.
Find på overraskende måder at vise dine kæreste, at du tænker på ham/hende.
Mærk det gode
Prøv at fokusere på de muligheder nedlukningen giver dig.
Måske har du mulighed for at have mere tid alene med dine børn?
Kan læse de tykke bøger, du aldrig fik tid til?
Rydde ud i skuffer og skabe.
Hvilke muligheder ser du?
I tvivl om dit parforhold?
Få min tjekliste, der hjælper dig med at mærke, om dit parforhold nærmer sig enden.
(det koster kun din mailadresse)