Før skilsmissen var jeg en hidsigprop
Efter en skilsmisse kan du opleve, at du har fået lavt selvværd. Lavt selvværd grundlægges i barndommen, men det er almindeligt, at du i mærker det mere efter skilsmissen.
En hidsigprop.
Sådan så jeg mig selv.
Inden jeg blev skilt, troede jeg nemlig, at jeg havde et voldsomt temperament. At jeg var svær at leve sammen med, fordi jeg kunne blive så vred.
I dag ved jeg, at vreden dækkede over et savn efter nærvær. At jeg var ensom og forsøgte at komme i kontakt med ham, jeg var gift med.
Skilsmisse og selvværd
En skilsmisse har betydning for mange områder af dit liv: Bolig, økonomi og relationer. Den har også betydning for måden, du ser dig selv på.
Du kan føle, at dit billede af dig selv går i stykker – du kan have svært ved at genkende dig selv.
Måske har du rynket på næsen ad andre, der blev skilt. Tænkt, at de gav for let op, og at det var synd for børnene, at forældrene var så egoistiske.
Det kan være, du skammer dig over selv at være en af dem, der ”gav op for let”?
Skamfølelsen og de udfordringer, du står overfor, kan få dig til at føle, at dit selvværd er blevet lavt.
Heldigvis får man ikke bare sådan lige lavt selvværd. For dit selvværd blev grundlagt i din barndom og handler især om, hvordan dine forældre var over for dig.
Måske mærker du først dit lave selvværd nu, hvor du står i den krise, en skilsmisse jo er.
Du står alene med ansvar og beslutninger. Det kan føles meget skræmmende og få dig til at føle dig usikker.
Det kan også være befriende at have ansvaret selv!
Hvis du i størstedelen af dit liv har følt, at dit selvværd var godt - så vil den følelse vende tilbage. Den kommer lidt efter lidt, efterhånden som du får bearbejdet skilsmissen og arbejdet med dit selvværd.
Stå ved dig selv
Hvis du har lavt selvværd, er du sikkert dygtig til at lade ting glide af.
Til at lade som ingenting i stedet for at vise det, når noget (eller nogen) generer dig.
Du har måske også svært ved at få spurgt ind til dine børn, når der er noget, de tumler med. Og går i stedet som katten om den varme grød og håber, at alt er ok.
Måske fordi du har svært ved at være den støtte for dem, du gerne vil være.
Efter en skilsmisse kan du føle dig som en fiasko.
Det kan betyde, at du lader være med at fortælle andre, hvordan du har det.
Måske tænker du, at andre ikke forstår, hvordan det er at blive skilt og at være dig lige nu. Og at hvis du åbner for dine følelser, så kommer du til at græde.
Så er det lettere at lade som om, du har styr på tingene.
Få 5 (livsvigtige) trin til
godt samarbejde og overskud efter
skilsmissen
nyhedsmails med støtte til at komme helskindet igennem skilsmissen.
Efter en skilsmisse kan du føle dig som en fiasko.
Det kan betyde, at du lader være med at fortælle andre, hvordan du har det.
Kom godt igennem skilsmissen med min støtte.
Ring 30 26 55 03 og hør hvordan jeg også kan hjælpe dig. Få 20 min. gratis.
Kuren mod lavt selvværd
Der er heldigvis en kur!
Og den er ret simpel:
Kuren mod lavt selvværd er at turde vise, hvordan du har det!
Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort. For et lavt selvværd får dig jo netop til at gøre det modsatte. Nemlig gemme dine sårbare sider.
Men det er vejen frem.
En del af det at vise dig handler om at sætte dine grænser.
Du skal turde sige nej.
Og du skal turde sige ja!
For at sætte dine grænser er lige så meget at kunne sige fra som at vælge til.
Om at sige det højt, når der er noget, du gerne vil have.
Når der er noget, du savner.
At vise dig handler om at sætte ord på i det hele taget!
Derfor må du i stedet for at putte dig sige, hvad du mener.
Jeg ønsker for dig, at du mærker, at du er vigtig for dine omgivelser. At du har noget at bidrage med.
Hvis det er nyt for dig at give dig selv plads, er det som at træne en slap muskel.
Det tager tid at træne den op.
Du kan også opleve, at det kan give nogle sammenstød med dem omkring dig. Fordi det også er nyt for dem, at du tager din plads.
Find balancen
For at finde balancen må du øve dig.
Hvis du har været vant til at holde dig tilbage, kan du opleve det som meget voldsomt at begynde at tale om dig selv.
Jeg vil meget hellere have, at du får sagt tingene lidt hårdt, end at du holder din mening tilbage.
Så vær mild mod dig selv. Tal til dig selv som du ville tale til en nær ven/veninde.
Tillad dig selv at have det, som du har det.
Giv dig selv plads til at øve dig i at gøre nogle ting anderledes, end du har været vant til.
Det kan tage lang tid at få et bedre selvværd.
Heldigvis er det hele arbejdet værd!
Med et bedre selvværd får du en følelse af at være ok. Også når du har en anden mening end dem omkring dig. Du hviler i at gøre tingene på din måde.
Efterhånden som dit selvværd bliver stærkere holder du op med at slå dig selv i hovedet. I stedet begynder du at klappe dig selv på skulderen.
Fordi du ved, at du ok, selvom du er uperfekt.
Du ved, at du er værd at elske – ikke for det du gør men for at være den, du er!
Og du giver det hele videre til dine børn.
Dine børn kopierer nemlig dig.
Så jo bedre dit selvværd er - jo bedre et selvværd får dine børn.
Sig farvel til lavt selvværd
Er du træt af, at dit lave selvværd forhindrer dig i at gøre det, du har lyst til?
Så lad mig hjælpe dig, som jeg har hjulpet mange andre med at blive glade efter skilsmissen og styrke selvværdet.
Tag første skridt med det samme:
Find tid til samtale her:
Kærlig hilsen
Stine